Skriftens magt

Brage Kongesøns Saga   af Haller, Bent  
453 s, 350 kr. Høst.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Knap 4 måneder efter udgivelsen af Neondrengens Profeti kommer Bent Haller med en ny bog, der med godt hjulpet af et medrivende sprog spinder en saga ud af teutonernes og kimbrernes store togt mod romerne. I Fæ og frænde forsøgte Ebbe Kløvedal Reich at digte sig frem til danskernes oprindelseshistorie, netop ud fra samme historiske krigstogt. Hallers mål er parallel. For ham gælder det erobringen af skriften, og med den hukommelsen. ´Ord skaber billeder og i billederne er dit folks historie, uden den vil de dø. Som et træ, der får sine rødder skåret over,´ som den falske Homer, der også er født i Nordenvindens land, fortæller Brage i Brage Kongesøns Saga.

Ved Brages fødsel er det kun Skovkællingen, der kan se ind i fremtiden, der ved, at noget er på vej. Hun forsøger at slå fosteret ihjel kort inden fødslen. Det mislykkes, men ved heksekunstner formår hun at lægge en sort skygge, der vil hænge over ham indtil han kan sejre over hende eller hun over ham. Skovkællingen ved at barnet skal se guderne ? de nye guder ? som den første og at han vil få magt gennem tegn, kaldet runer. Og heksen ønsker selv denne magt. Men bortset fra Skovkællingens profeti er der ellers ikke noget, der tyder på, at Brage Kongesøn skal blive til andet end det, han er bestemt til: En mægtig krigerkonge af teutonernes slægt. Allerede som spæd lærer han at ride og slås, og som 10 årig ungkriger dræber han sin første mand i krig ved grænsen.

Men katastrofen truer forude, og havet oversvømmer størstedelen af det land, som både kimbrere og teutonere bebor ved Jyllands vestkyst. Det er denne naturkatastrofe, der får de to stammer til at stifte fred og begynde at vandre mod syd, efter tyregudens anvisninger. Dér skinner den store solgud det meste af året, uden bestandigt at skjules af de endeløse regnskyl, som altid overdænger nordboerne. Kong Teutobod, Brages far, drager da afsted i tyregudens spor omkring år 117 før Kristi fødsel, og sammen med Kimbrernes konge besejrer han alle på sin vej. Nye folk slutter sig hele tiden til den vandrende hær, der vokser sig til en veritabel folkevandring. Hele tiden har Brage tappert kæmpet sammen med hæren, men midt i en skov, et sted i det nuværende Tyskland, slår et lyn bogstaveligt talt ned i Brage, hvorefter først Ekko og dernæst Odin viser sig for ham.

Fra at være en modig og stærk kriger bliver Brage nu forvandlet til en idiot, der aldrig bliver ældre. Han kan ikke holde på en kniv uden at skære sig og interesserer sig for sysler, som ellers kun bør udføres af kvinder. I kampens hede ser han guderne hjælpe de forskellige krigere, og begynder at forstå, at guderne spiller en rolle i menneskernes verden. Men det er først, da nordboerne taber det afgørende slag ved Rom, og Brage bliver slave, at han begynder at tegne og derved langsomt genvinder sin hukommelse. I Rom købes han af fortælleren Homer, en tidligere nordbo, der nu lever af at fortælle Homers historier. Han lærer Brage at fortælle en historie, så folk kommer tilbage dagen efter for at høre mere. Det er Homer og den græske sølvsmed, Cheirisophos, der viser ham billedernes magt. Og gennem en Odysseusagtig rejse til havs tilbage til nogle af de Teutonere, der forlod hæren inden den blev knust af romerne, vender Brage tilbage til sit folk. Og dér giver han dem runerne og de nordiske guder. Og dér udfordrer han også skovheksens forbandelser og den skygge, der har fulgt ham siden hans fødsel.

I romanen fortælles om både græske, romerske og nordiske guder, med enkelte antydninger af den kristne tid, der vil komme, logikken holder til tider ikke: en pegasus hævder ved lynnedslaget at den altid vil følge Brage, men læseren hører ikke mere til den, Homer kender alle nordiske guders navne, selv om de nu åbenbares for første gang. Det er utroligt, at det holder, men Hallers sprog er fantastisk, det bliver levende i læserens hoved, tryller heste, mennesker, konger og guder frem for ens indre blik. Ikke et øjeblik går man i stå, ikke et sekund tøver man med at hengive sig til andet end fortællingen, der fortryller én og skyller alle andre tanker bort. Det er en roman, som både unge og voksne vil læse i ét stræk og nyde i fulde drag.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret