Vulkaner og natpotter

Børnene fra Pompeji   af Helleberg, Maria  
Forlaget Sesam. 96 s. 169 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián
Natmandens Fis   af Petersen, Palle  
Gyldendal (Dingo-bog). 96 s. 162,50 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián

I lort til halsen. To yderst forskellige historiske fortællinger for børn.

Maria Helleberg har tidligere skrevet en række voksenbøger og børnebøger. Sidste skud på stammen i børneafdelingen er ´Børnene fra Pompeji´, som er en historisk roman, der foregår i august år 79 efter Kristi fødsel. Den handler om drengen Gajus, der drager ud i verden for at finde sin mor, der vil skilles fra sin mand til fordel for sin elsker. Det er manden tilsyneladende gået med på, så længe moderen opgiver retten til sin søn. På vejen træffer Gajus en bortløben slavedreng, Kalos, som han slår sig sammen med. Det er på mange måder heldigt for børnene, at de tager af sted fra Pompeji, idet Vesuvs udbrud kommer kort efter og udraderer hjembyen. Uheldigvis befinder børnene sig i Herculanum ved udbruddet, en by, der også blev begravet af aske og lava, men det lykkes såvel Gajus som Kalos at undslippe med livet i behold. Her viser det sig, at Kalos ikke helt er den, han giver sig ud for at være. Det er dog hans snarrådighed og uventede handlinger, der sikrer at historien ender lykkeligt. Historien er såmænd spændende nok, og man kan også se, at forfatteren har styr på det historiske. Til gengæld er bogen en trist omgang rent persongallerimæssigt, blandt andet fordi det aldrig lykkes at gøre drengen Gajus til en troværdig person rent psykologisk, og så lever man sig aldrig ind i fortællingen.

Palle Petersen er også en dreven forfatter, med mere end 100 bøger bag sig. ´Natmandens fis´ er tredje bind i en serie letlæsningsbøger om Helsingør i 1600 tallet, som er målrettet mod skolernes 4.-5. klasser. De indgår alle i Gyldendals Dingo-serie, som indeholder forbavsende mange gode bøger, der af mange ikke anses for ´ordentlige´ børnelitterære værker, fordi de er rettet mod skolerne. Hvilket naturligvis er noget vrøvl, men snobberi er ganske svær at få has på. Med lad det nu ligge og lad mig straks indrømme, at bogens sprog naturligvis ikke på nogen måde forsøger at konkurrere med Johannes V. Jensens. Det er meget ligefremt og uden de store finurligheder og dermed ganske velegnet til selvlæsning for børn i 9-10 års alderen. Finurligheder er Klaus Albrectsen, der har illustreret bogen, imidlertid ikke karrig med. Han elsker absurditeter, handling – og genitalier, for dem er der nogle stykker af undevejs. Det kan man ikke fortænke ham i, for hele handlingen står i lort til halsen, fordi det handler om Natmanden og hans søn, hvis opgave det er at tømme toiletterne i byen. Og der sker temmelig meget i bogen, lige fra et kejsersnit, til et møde med Christian den 4., over alkymistiske eksperimenter og den sorte Død. Over stok og sten går det med andre ord og farten, humoren og genitalierne skal nok sikre, at børnenes opmærksomhed kan holde samtlige 96 sider igennem. Ganske vist er der ikke her tale om et mesterværk, men man kan efter endt læsning undre sig over, at man undervejs rent faktisk har følt, at personerne og Helsingør by anno 1600 var temmelig nærværende. Det er egentlig ganske godt klaret med få sider og enkle – og til tider temmelig latrinære – ord.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret