Manga på bogstaver

Projekt Kerberos, bind 3 og 4   af Bødker, Benni  
80 sider i hver bog. 100 kr. Gyldendal.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Bøgerne er inspireret af japanske mangaer og handler oprindeligt om tolv børn. De er resultatet af et genetisk eksperiment kaldet projekt Kerberos, som har givet dem særlige evner. Hovedpersonen Fumi bliver taget til fange af militæret, som vil bruge ham som et hemmeligt våben mod nabolandet, som de er i krig med. Men Fumi ønsker ikke at blive brugt på den måde og forsøger at flygte.

Bøgerne er meget spændende og lette at læse. Niels Bach har lavet enkelte illustrationer i bøgerne, som tydeligt minder om mangaer. Man behøver nu ikke at være glad for mangaer for at læse bøgerne, men man skal helst starte med de første to bind i serien.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret