Rotteungen

Rotteungen   af Jacobsen, Malan  
240 sider, 300 kr. Carlsen
Anmelder: Arguimbau, Damián

Bogen starter med en pige, der skriger. Det er Mime, som folk kalder Rotteungen. Mime kan ikke huske, hvem hun er, eller hvordan det kan være, at hun er endt på gaden. Hun er klædt som en sigøjner, men taler dansk som en indfødt. Myndighederne sætter hende i en flygtningelejr, hvor små børn forsvinder på mystisk vis. Mime beslutter sig for at opklare mysteriet sammen med sin nye ven, Sejr. Sporet sender dem til Rumænien. De to børn forfølges af forbrydere, der vil dræbe dem, fordi børnene ved for meget. Det er en barsk bog, som virkelig forstår at holde læseren fanget. Slutningen antyder, at der kommer endnu en bog om Mime. Den glæder jeg mig til!

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret