En farlig fantasiven

Drømmeværelset 2: Det grønne spejl   af Weinreich, Jacob  
272 sider. Vejl. pris 200 kr. Alvilda
Anmelder: Arguimbau, Damián

Anbefalelsesværdig. Ægte, uforfalsket gys og spænding er en sjældenhed i bøger for piger i den tidlige teenagealder.

Jacob Weinreich har en forkærlighed for det uhyggelige, gerne iblandet noget magisk. Han er forfatter til en lang række serier, herunder Monsterjægerne, som blev filmatiseret i 2009, men er også kendt for sit krimi-samarbejde med Anders Rønnow Klarlund under pseudonymet A. J. Kazinski.

Serien Drømmeværelset handler om den 15-årige Sara, der har et hemmeligt drømmeværelse derhjemme. Når hun lægger et sengetæppe over bordet og tænder en lille lampe, kan hun tale med to drabelige dæmoner: Ran og Nergal. Ran er den gode, mens Nergal er den onde dæmonkonge. Ganske vist har Sara selv opfundet dæmonerne og deres historie, men problemet er, at monstrene bliver til den skinbarlige virkelighed, når hun for alvor har brug for det.

Sara er på afstand forelsket i drengen Oskar, og i første bind bortfører dæmonerne Saras klassekammerat Regitze, så Regitze ikke længere udgør en konkurrent i forhold til Oskar. Sara når lige akkurat at redde Regitze fra at blive dræbt af Nergal. Til gengæld bliver Ran dødeligt såret. Efter den oplevelse lover Sara sig selv ikke at fremmane dæmonerne igen.

MEN i det andet bind i serien, Det grønne spejl, bliver hendes bedste veninde, Frederikke, lidt for interesseret i Oskar. Og så bryder Sara sit løfte. I hvert fald halvt. Selv om romanen indeholder overnaturlige elementer, er der tale om klassiske konflikter: Det er den gode ( Ran) og den onde ( Nergal), der som repræsentanter for Saras indre kæmper om, hvad der er ret og vrang. Det handler om klassehierarkier og mobning, hvor Sara fra starten har været øverst i klassens hierarki, men langsomt glider ned til bunden af samme hierarki. Og som et ekstra krydderi har vi venindekonflikten mellem Sara og Frederikke i et trekantsdrama med Oskar som omdrejningspunkt mellem de to piger. Det er lidt af en balancegang for Weinreich at holde hele menageriet kørende på én gang.

Sara fortryder, at hun har bedt Nergal om hjælp til at standse Frederikke, men Sara er ude af stand til at stoppe det, hun har sat i gang. Når først dæmonerne er sluppet løs, er de uden for hendes kontrol. Fordi dæmonerne ikke er en integreret del af Sara, bliver konflikten mellem det gode og det onde dermed holdt i en vis armslængde. Sara kan lege halvt uskyldig, fordi hun ikke, som det er tilfældet i for eksempel den klassiske Dr. Jekyll og Mr. Hyde selv er den, der udfører ugerningerne. Samtidig forsøger forfatteren at mobilisere læseren til at få medlidenhed med Sara: Hun kan jo slet ikke overskue, hvad hun egentlig har sat i gang. Og Saras dårlige samvittighed gør, at hun isolerer sig mere og mere. Ikke mindst da Frederikke og Sara bliver uvenner, taler Sara stort set ikke med nogen, hverken i klassen eller i den lille by, hvor hun bor. M an kommer dog ikke helt til at holde af Sara. Der er for stort et misforhold mellem alvoren i det, Sara forårsager, og hendes egen erkendelse og håndtering af problemet. Hendes indre kamp bliver lidt for tam i forhold til de fortrædeligheder, som hun forårsager i den ydre verden. Til gengæld er Jakob Weinreich på hjemmebane, når det gælder om at få gang i uhyggen og monstrene. Romanen tager fint fat, hvor første bind slutter, og lægger også i slutningen klart op til det endelige opgør, som Sara må tage med den onde Nergal i tredje og sidste bind i serien, der udkommer engang i 2014. Bogen er langtfra tuttenuttet. Tværtimod taler vi her om ægte, uforfalsket gys og spænding, hvilket er en sjældenhed i bøger for piger i den tidlige teenagealder.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret