Fremtidsfantasi

Mag O´Neal 1 - Robokampen samt Mag O´Neal 2 - Væveren fra Wien   af Jessen, Søren  
130 sider.og 130 kr. hver. Forlaget Gyldendal.
Anmelder: Arguimbau, Damián

Newropa. Fortællingen om drengen Mag O´Neal og hans kamprobot foregår i en fremtid, der føles både uhyggelig og helt ægte.

Sidste år udgav Søren Jessen første bind i sci-fi-trilogien Det Blå Blod, som foregår i et fremtidigt forenet Europa kaldet »Newropa«. Siden har han været dygtig til at lave spin-offs på universet. Først kom føljetonen Anfald her i Faktisk, og nu har Gyldendal udgivet to bind i Jessens nye serie om drengen Mag O´Neal.

I Newropa er mennesker blevet afhængige af robotter, den offentlige transport i Europa er gratis, bilerne er selvkørende, og al betaling og identifikation foregår via en chip, som man altid har i et armbånd om sit håndled. Det meget teknologiske fremtidsunivers virker meget gennemtænkt og dermed ægte og troværdigt på læseren. Det er faktisk lidt sejt, at den fungerer så fint, synes jeg.

Hovedpersonen i serien er drengen Mag O´Neal, der lever af at rejse rundt med sin far og deres fælles robot, Røde, til forskellige robokampe. Sådan en kamprobot skal ofte have nye reservedele. O´Neal-familien har ikke så mange penge, så en stor del af deres reservedele finder de i Skrotpladsen, som bestyres af kæmpekvinden Skrotty, der er så stor, at hun må have et metalskelet til at holde sig oppe med.

I første bind kæmper Røde i forskellige turneringer og klarer sig så glimrende, at han er ved at kvalificere sig til sæsonfinalen. Men en af modstandernes robotter får pludselig ekstra kræfter, og Mag får mistanke om, at der er snyd med i spillet. Sagen viser sig at være væsentlig mere kompliceret og langt farligere, end han lige havde troet.

I andet bind er O´Neal og Skrottys identitet blevet likvideret. De er simpelthen registreret, som om de var døde. Den skyldige er en mystisk »internetvæver« fra Wien, en af fremtidens hackere, som har fået indopereret en chip i hjernen, så han kan mærke internettet rent fysisk. Vævere er ikke nemme at fange, og Mag må derfor rejse til Østrig med sin far og programmøren Ramona for at få deres liv - og robotten Røde - tilbage.

Begge bøger har et klart og fokuseret plot. Handlingen glider derudad, og man farer på intet tidspunkt vild i al den teknik, som fremtidsverdenen byder på, så man kan roligt stige på historien, selv om man ikke er til science fiction.

Jessen skriver godt og fængende. Forfatteren er samtidig en glimrende illustrator, så han har også forsynet bøgerne med illustrationer, der får den fremmede verden til at blive endnu mere levende. Det er imidlertid også interessant at læse, hvor få venner man i fremtiden kan regne med at se til dagligt. Fremtiden virker som et sted, hvor man nemt kan blive meget ensom, og hvor kontakten til andre mennesker først og fremmest foregår online.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret