BørnebogBørnebogsdebut: Smuk og underfundig6

Lampe   af Schaap, Annet  
På dansk ved Lise Bøgh-Sørensen. 228 sider. 299,98 kroner. Turbine.

Rørende og spændende børnebog med fantastiske væsener i en realistisk ramme, som handler om at være anderledes og alligevel insistere på sin ret til at være til

Hvordan mon det var gået, hvis H.C. Andersens lille havfrue rent faktisk var blevet gift med prinsen? Det må hollandske Annet Schaap have spekuleret over, da hun skrev romanen ”Lampe”. Annet Schaap har illustreret over 200 billedbøger, og ”Lampe” er hendes debut som forfatter.

Bogen vandt den prestigefyldte hollandske børnebogspris Woutertje Pieterse Prijs, som tidligere er vundet af to andre børnebogsforfattere, hvis prisvindende bøger også er blevet oversat til dansk, nemlig Joke van Leeuwen og Anne Provoost.

Den hollandske børnebogslitteratur er lige så mangfoldig som den danske, men kendetegnende for de tre oversatte prisvindere er, at de har skrevet bøger, der er fyldt med undren, lidt magi, en underspillet humor og masser af dybde.

På mange måder er de i slægtskab med den danske børnebogstradition, som også har fantastiske væsener i en ellers realistisk ramme, og lidt stille, men tænksomme børn fyldt med integritet og nysgerrighed, der går fordomsfrit til verden omkring sig.

Men tilbage til ”Lampe”, der handler om Emilia, som kaldes Lampe af den simple grund, at det er hende, der skal tænde lyset hver aften i det fyrtårn, som hun bor i sammen med sin fordrukne far, Augustus.

Historien foregår i et lille bysamfund for nogle hundrede år siden. En stormfuld aften opdager Lampe, at de er løbet tør for tændstikker. På vej hjem fra købmanden bliver hun blæst i havet, men reddes fra druknedøden i sidste øjeblik af nogle mystiske vandvæsener, formentlig legende havfruer. Desværre er et skib allerede forlist på grund af det manglende lys i fyret, og byen vælger derfor at straffe Lampe og hendes far.

Faderen spærres inde i fyrtårnet, mens Lampe tvinges til at blive tjenestepige i admiralens hus. Det er kendt som Det Sorte Hus, og alle i byen ved, at den huser et farligt monster, der dræber alle, der kommer det nær.

Da Lampe ankommer til admiralens hus, er hushovmesteren lige død. Måske var det monsteret, der dræbte ham. Kun Marta og hendes søn Lennie, der er noget retarderet og giver associationer til Steinbecks Lennie fra ”Mus og mænd”, bor i huset ud over admiralen.

Hertil kommer Nick, som bor i et andet lille hus på den store, muromkransede grund og er jæger og altmuligmand. Sidst, men ikke mindst, bor monsteret i tårnværelset. Monsteret kan Lampe høre rumstere, og Marta og Lennie er skrækslagne for det.

Ingen af dem tør gå derop, selvom admiralen kræver, at de skal fodre det mindst en gang om dagen. Marta nøjes med hurtigt at åbne døren til tårnværelset og lægge maden indenfor, inden hun styrter ud. Admiralen selv er som oftest væk på lange søtogter og har ikke været hjemme i over et år.

Lampe er en tænksom pige, hvis hoved altid er fyldt med mange ting. Hun kan hverken læse eller skrive, for ingen har tænkt på, at hun skulle gå i skole. Og da slet ikke efter at moderen døde, og faderen begyndte at drikke.

Mødet med monsteret i tårnet på første sal i det store, sorte hus ændrer hende. Et rigtigt monster er det jo ikke. Han hedder Edward, er halvt fisk, er ganske begavet og kan læse selv svære bøger. Han, Lennie og Lampe bliver venner på en lidt skæv facon, og romanen tager for alvor fart, da et omrejsende cirkus kommer forbi, blandt andet med en vogn, der indeholder ”Verdens rystende uhyrer”.

Her finder man både en tyk, skægget dame, en dværg med alt for stort hoved og en kvinde, som Lampe mener har præcis samme øjne som Edward.

”Lampe” er en virkelig rørende og spændende roman om at være anderledes og alligevel insistere på sin ret til at være til. Om at søge friheden og retfærdigheden, selvom det ser umuligt ud. Om vanskelige fædre og om de venskabsbånd, som binder mennesker sammen på tværs af alder, etnicitet og intelligens.

Annet Schaaps debut er virkelig værd at kaste sig over. Det er en smuk, dramatisk og underfundig fortælling.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret