Er mennesket værd at satse på? Nye børnebøger byder på følelser og dystopiske fortællinger

Drengen Golem - Flugten   af Rune, A.  
120 sider, 389,95 kr. Calibat
Illustrator: Kristensen , Tom
Fønix   af Kvist, Hanne  
160 sider, 199,95 kr. Høst og Søn

Litteraturen har altid tematiseret såvel udefrakommende som interne trusler mod vores verden og bringer ofte følelserne ind som værktøj til bekæmpelsen af det truende mørke

Tanken om, at vi ikke er alene i universet, er meget gammel. I kunsten skifter vores syn på disse mulige rumvæsener en del. Fra at de er onde og ødelæggende, som H.G. Wells portrætterer dem i sin ”The War of the Worlds” fra 1897, til de særdeles bureaukratiske væsener i Douglas Adams’ ikoniske ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy” fra 1979, hvor man følger stakkels Arthur Dents liv, efter at Jorden bliver udraderet for at gøre plads til en intergalaktisk motorvej.

Efterhånden som menneskene er blevet mere bevidste om, i hvor høj grad vi ødelægger klodens naturlige balance, er der kommet en ny type dømmende rumvæsener til, som har magt og beføjelser til at beslutte, hvorvidt menneskene er værd at lade leve. Den historie, der står tydeligst for mig i den genre, er filmen ”The Day the Earth Stood Still”, som blev filmatiseret første gang i 1951 og genindspillet af Scott Derrickson med Keanu Reeves i hovedrollen i 2008.

Det dystopiske og faretruende genfindes i en række nye bøger for unge. I Hanne Kvists ”Fønix” dukker et væsen op hos teenageren Anna for at finde ud af, om menneskeheden er værd at satse på som art. I A. Runes ”Drengen Golem” er vi i det mere dystopiske univers, hvor mennesket er blevet en slags cyborgs, altså halvt menneske, halv maskine. Men hvor sci-fi-litteraturen og Hollywood som oftest viser os gudestærke cyborgs som i ”Terminator”-filmene, så er de hos Rune nærmest at sammenligne med rustbunker, der knap kan hænge sammen, medmindre de arbejder direkte for ”Skaberen”, der er en slags diktator med magt over mennesker og maskiner.

I ”Fønix” dukker drengen Fønix pludselig op i jakkesæt og slips og uden sko lige efter en eksplosion i fysiklokalet. Han er blottet for følelser og kan ikke forstå, at Anna ikke er mere optaget af at vise ham menneskenes verden for at undgå, at han udsletter den.

Fønix forklarer det således:

”Teorien er, at menneskeracen har en evne, som vi ikke har. Hos os, i det mørke stof, er vi fejlfrie. Men vi er begyndt at se, at der kan være noget godt ved jeres bløde evne.”

Det ligner på mange måder plottet i ”The Day the Earth Stood Still”, hvor væsenet Klaatu ligeledes stort set er uden følelser. I ”Fønix” blander Kvist klimakrise og international politik ind i historien. Annas far er klimaaktivist og på mission, og vi får også et møde med en noget forbløffet statsminister, der tænker mere på penge end på klima.

”Fønix” er samtidig en fortælling om Anna, der ikke helt kan åbne sig over for andre mennesker, men som takket være drengen Fønix begynder at forstå, at det er nødvendigt at gøre lige netop det. Romanens 120 sider er ikke nok til at kunne udfolde alle problemstillingerne og binde en knude i alle enderne, hvilket gør, at slutningen ikke rigtig opleves som en reel forløsning. Det er lidt synd, for der er mange gode takter i historien.

Samme problem har A. Rune ikke, for hans ”Drengen Golem – Flugten” er første bind i en planlagt serie, hvilket giver ham rig mulighed for at lade fortællingen udvikle sig. Han holder dog læseren i en spændstig uvidenhed et stykke tid, hvor det kan være svært at orientere sig i, hvad der egentlig foregår.

Romanen er illustreret af Tom Kristensen, som elsker gys og gru, og som klart også signalerer dette i såvel omslag som indhold. En golem er, som nogen vil vide, en jødisk figur, som oftest skabt af ler, og som via magi er vakt til live. Golemen er som skabt til kamp og skal adlyde sin mester. Figuren blev udødeliggjort af forfatteren Gustav Meyrink i 1913 i hans berømte klassiker, ”Der Golem”.

Hos Rune er drengen Golem bragt til live, fordi Skaberen vil opfinde det mest præcise og perfekte menneske. Men drengen stjæler det ur, der kontrollerer ham, og flygter med en række umage venner. Via drengens drømme opdager vi, at han engang var en rigtig levende dreng, der fik sit hjerte skåret ud og erstattet med et urværk af Skaberen. Nu vil drengen have sit hjerte tilbage.

Illustratoren Tom Kristensen er med til at skabe en uhyggelig stemning undervejs i fortællingen. Det er mest sort-hvide illustrationer, der supplerer den noget klaustrofobiske stemning i fortællingen, hvor Golem hele tiden har fjender efter sig.

”Drengen Golem – Flugten” virker overbevisende spændingsfyldt til unge læsere, der ikke kan få nok af gru. Plottet er stramt, og det univers, forfatteren har skabt, er tilpas særpræget og dystopisk til, at man gerne vil læse mere. Ligesom i ”Fønix” er der en konflikt i drengen Golem mellem hans drømme, som vækker følelser, og så den halve maskine, han er blevet nu, hvor hans hjerte er erstattet af et urværk. Følelser bliver derved et tema i begge bøger, selvom tilgangen og universet er væsensforskellige. Således kan såvel sci-fi som gys i børnelitteraturen elegant tematisere, hvor vigtigt det er, at man også tænker med hjertet.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret