Rigtige følelser

August tager billetten   af Barfoed, Erik  
178 sider. 200 kr. Høst og Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián
Den afrikanske forbandelse   af Langer, Kim  
247 sider. 200 kr. Høst og Søn
Anmelder: Arguimbau, Damián
Støvets land   af Finderup, Mette  
400 sider. 199 kr. Phabel
Anmelder: Arguimbau, Damián

Død og slavehandel. Hvilket dødsrige hører du til? Tre nye danske røverhistorier har døden som følgesvend.

Først i 1848 blev det forbudt at holde slaver i Danmark, som i det attende århundrede var verdens syvendestørste slavenation. Slavehandel er temaet for Kim Langers nye roman, Den afrikanske forbandelse. Langer har sat sig for at besøge hver af de fire danske tropekolonier og gøre dem til omdrejningspunkt for en historisk eventyrroman. Første servering var den fremragende Kongen af Kandy, der foregik i Ostindien. Nu er turen kommet til Guldkysten, i dag bedre kendt som Ghana.

Den afrikanske forbandelse foregår i 1788 på Christiansborg på Guldkysten, fire år før den første lov om at begrænse slavehandelen blev vedtaget i Danmark. Romanen er en kollektivroman, der skifter synsvinkel og lader os opleve verden, som den ser ud for en række forskellige romanfigurer: den 14-årige Ama, den skruppelløse danske Købmand, den idealistiske læge, Paul Isert, der ønsker slavehandelen afskaffet, og for slavedrengen Kofi, der er opvarter for den fordrukne danske guvernør, Kipnasse.

Centrum for historien er Ama, som bliver taget til fange af general Opuku og hans krigere. Romanen følger den nådesløse behandling af slaverne fra selve fangsten til slaverne sejles til det skib, der skal bringe dem til København. Samtidig oplever vi de politiske intriger, som især Købmanden er mester i at stå for. For Købmanden går profitten forud for alt, og han er ikke bange for at slå de mennesker ihjel, der står i vejen for ham. Det er en gribende beretning, båret af en grundig research. Såvel Kipnasse som Paul Isert er historiske personer.

De skiftende synsvinkler i romanen gør også deres til, at historien rækker ud over ungdomsmålgruppen og rammer alle dem, der ønsker at få et indblik i en sort periode af danmarkshistorien. Det er en på alle måder stor roman, svær at ryste af sig, flot fortalt og uden unødige krumspring.

Det er svært at hamle op med Kim Langers roman, og her mærkes tydeligt forskellen på en roman, der videregiver en virkelig smerte i et ægte univers, og så en roman, som videregiver en desperation som primært foregår i ly af en spændende historie, hvis primære formål er at underholde. Mette Finderups roman, Støvets land, er andet og sidste bind af en fantasyhistorie om pigetyven Shilla, der tvinges til at rejse ind til Dødsriget for at få fat i en nøgle, der kan åbne porten mellem de dødes og de levendes rige.

På den måde kan Dødsguden herske over såvel de levendes som de dødes land. Det går bare op for Shilla, at den Dødsgud, hun mødte i første bind, slet ikke er den rigtige Dødsgud. Der er tilsyneladende to Dødsriger, og det bliver nu Shillas opgave at overbevise den rigtige Dødsgud om, at han engang har begået en grusom fejl.

Det er et ret kompliceret univers, hvor forskellen mellem de levende og døde til syvende og sidst er svær at gennemskue. Mette Finderup har været mester i Magic Kortspil og er herudover fortsat aktiv i rollespilssammenhænge. Hun har tidligere skrevet en række bøger, som især henvender sig til piger. Man mærker, at hun er i stand til at slå en krølle på historien, men jeg savner historiens store nødvendighed.

Spændende og alternativ, som den er, efterlader den læseren lidt forbløffet. Jo, historien er god, den er spændende og slutter godt, men hvorfor er den der i det hele taget? Karakteren Shilla står som den eneste meget skarpt aftegnet, men serien bæres primært af en hektisk og spændende handling i en ikke helt ukompliceret historie i et særdeles opfindsomt univers.

Lidt det samme er tilfældet i August tager billetten af Erik Barfoed, der ydermere leveres med bogen indtalt på en medfølgende cd.

Som retoriker er Barfoed særlig sprogligt interesseret og ligesom i første bind, August går i glemmebogen, som tager udgangspunkt i billedsproget, spinder Barfoed her en sympatisk, uforpligtende historie om August, der ved et uheld tager imod billetten til færgen til Hades for sin mormor.

Så August er teknisk set død og må se at komme af sted og rede trådene ud. August får hjælp af pigespøgelset Rikke, der har boet i mormorens lejlighed i årtier og dødkedet sig. Der er masser af underholdning og morskab i bogen, som bygger en fin stemning op.

Men næppe er rammerne for handlingen stukket ud, før det pludselig går hurtigt med at få historien afsluttet. Barfoed skal nok få succes med historien, der indeholder mange mindeværdige scener, men det ville være rigtig fint, hvis Barfoed ville udfolde sit talent på en længere historie, hvor rigtige følelser blev bragt i spil.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret