Historien i denne roman er kvalmende ulækker, men har en indbygget fascination

Sorte Sally   af Mortensen, John Kenn  
256 sider. 249,95 kroner. Gads forlag.

En politisk ukorrekt og aldeles sort ungdomsroman til de uformelige, der ikke passer ind. Den vinder med flere længder, hvis man sammenligner med andre danske forsøg i horror-genren. De andre er simpelthen for pæne.

John Kenn Mortensen blev kendt for sine post-it-monstre, som han udgav i 2011 i bogform, og som han vandt prisen for bedste tegneseriedebut med. Han er født i 1978 på Lolland-Falster, som han uden tvivl hader af et godt hjerte:

”Bag den blinde vinkel fra Nettos lagerhal ligger Nykøbing Falster. De danske sydhavsøers hovedstad. Danmarks Texas. Røvhullet mellem de to balder, Lolland og Falster. Med den sødlige lugt af diarré. Det er sukkerfabrikken, der stinker.”

John Kenn Mortensen må vist uden sammenligning være den mest makabre og politisk ukorrekte forfatter i Danmark for unge. Hans nye roman, ”Sorte Sally”, der mest foregår på sydhavsøerne, er en roman fyldt med makabre mord, ulækre og ucharmerende mænd og ditto piger og med detaljerede beskrivelser af en overordentlig fed hovedperson, detaljerede onaniscener, voldtægtsforsøg, mord og diverse andre overgreb. Det er så grumt, at man sidder forbløffet, delvist frastødt og delvist fascineret af fortællingen og den skæve hjerne, der kan udtænke en sådan historie. Hvad skal det til for? Og hvordan skal en 13-årig forholde sig til det?

”Sorte Sally” er ikke Mortensens første bog. I 2014 udgav han nemlig sin første roman for unge, ”De utilpassede”, som også foregår på Lolland. I bogen skal Johan og Jacob overleve i en verden, hvor alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer. Mortensen har et talent for at få gang i handlingen i en fart, og så elsker han at beskrive blodige episoder, så blodet sprøjter, mens indvoldene langsomt vælter ud af ofrene. I ”De utilpassede” ender det med, at Lolland og Falster afskæres fra resten af Danmark. Dér kan alle vampyrerne så hygge sig med at slå hinanden ihjel, mens den resterende del af Danmark kan fredes.

Hvor forfatteren i ”De utilpassede” havde sørget for grumme illustrationer af den bloddryppende historie, må vi i hans nyeste bog for unge, ”Sorte Sally”, nøjes med at fremmane handlingen via den indre biograf. Det gør det næsten værre!Hovedpersonen i den nye roman er tykke Sally, 17 år, 189 centimeter høj og 103 kilo tung.

Hun har ”store, kødfulde skuldre” og et stort hoved med fedtet hår og bor hos sin vrantne og nærige bedstemor. Romanen begynder med Sally ved vandet, hvor hun vil begå selvmord.

Hun fortryder, da hun fisker en dødsdømt kattekilling op, der netop sejler forbi i en plasticpose. Den bliver senere likvideret af hendes bedstemor, der hverken holder af dyr eller barnebarn. Sally mobbes groft i skolen, er ikke specielt kvik og har et sæt skilte forældre, der absolut ikke gider hende.

”Sorte Sally” er velskrevet og sammenhængende, og man kan ikke klage over mangel på spænding. Så kan man spekulere over, om man synes, at unge skal læse den eller ej.

Tæt på, hvor Sally bor, er seriemorderen Frank godt i gang med at slagte en familie på den mest grusomme vis. Frank kommer dog til skade og bliver dagen efter fundet af Sally i et buskads. Af grunde, som Sally ikke helt forstår, passer hun Frank, til han kommer til hægterne. Frank kendte Sallys bedstefar Henning, som havde en skjult skat gemt et sted. Sally påvirkes meget af Franks selskab. Fra at være en pige, der helst vil gå i et med tapetet, og som skammer sig over sig selv, begynder hun at udnytte sin størrelse og vægt til at slå fra sig, både hjemme og i skolen. Det går ikke stille for sig, og kønt er det bestemt heller ikke. I forbindelse med en flugt fra Lolland mod en ødegård i Sverige, hvor Henning angiveligt har gemt skatten, bliver Frank og Sally for alvor uvenner. Det hele ender i et blodigt opgør i Sverige, hvor Sally forinden forvandler Hennings ødegård til noget af et fort, fyldt med skjulte fælder med pæle på vejen til huset og diverse andre morderiske anordninger.

Historien er kvalmende ulækker, men har en egen indbygget fascination. Den vinder med flere længder i forhold til uhygge, hvis man sammenligner med andre danske forsøg i horror-genren. De andre er simpelthen for pæne. Mortensen har ingen bremse. ”Sorte Sally” er velskrevet og sammenhængende, og man kan ikke klage over mangel på spænding. Så kan man spekulere over, om man synes, at unge skal læse den eller ej. Til det kan man måske sige, at tidens action-film også matcher John Kenn Mortensens lettere kvalmende udskejelser. Bare tænk på Tarantino. Chokerende eller ej – det er i hvert fald anderledes end noget andet, jeg nogensinde har set henvendt til unge.

Den er dedikeret til ”de uformelige, der ikke passer ned i kasserne”. Og jeg tænker, at ”Sorte Sally” sikkert, uden filter og usvigeligt klart, fremstiller netop denne gruppes frustrationer, angst og længsler.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret