Børnebogsklassiker i et uroligt 1800-tals Frankrig

Frændeløs   af Malot, Hector  
Oversat af Else Schiøler. 154 sider. 99,95 kroner. Gads forlag.

”Frændeløs” er præget af fattigdom og armod, men også af livsmod og en overlevelsestrang, som driver handlingen frem

Armoden vil ingen ende tage i Hector Malots ”Frændeløs” fra 1878, der handler om hittebarnet Remi. ”Frændeløs” er præget af den tids nationalistiske tendenser og giver gennem hovedpersonernes rejser et indblik i datidens Frankrig. Omkring samme tid udkom G. Brunos ”Le Tour de la France de deux Enfants” (1877), som er en fransk pendant til Selma Lagerlöfs ”Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige” (1906).

Frankrig var i 1800-tallet præget af store omvæltninger: Juli-revolutionen i 1830 indledte et borgerligt styre, som en mislykket revolution i 1848 forsøgte at omvælte. Napoleon III etablerede Det Andet Kejserdømme ved et statskup i 1851, som blev bragt til fald ved den fransk-tyske krig i 1870, der sluttede året efter med en stor sejr til tyskerne. Det førte blandt andet til etableringen af Pariserkommunen, som endte med, at arbejdere og revolutionære blev henrettet, da den franske regering igen fik kontrol over hovedstaden. Man kan nemt forestille sig franskmændene som et meget hårdt prøvet folk, som anså det for nødvendigt at økonomisere med deres medmenneskelighed, hvis den enkelte skulle sikre sin egen overlevelse. ”Frændeløs” er præget af tidens fattigdom og armod, men også af livsmod og en overlevelsestrang, som driver handlingen frem og giver såvel hovedpersonerne som læseren et vist håb. ”Frændeløs” var stadig på listen over de mest læste bøger i 1980, og blev i øvrigt i 2006 nyoversat af Arne Herløv Petersen og illustreret af Lilian Brøgger.

I bogen møder vi Jerome Barberin, der bor i den lille by Chavanon, men arbejder som bygningsarbejder i Paris og derfor kun sjældent er hjemme hos sin kone. En dag finder han en baby i Paris. Drengebarnet er klædt i fint tøj, og i håbet om at få en god dusør for ham giver Barberin barnet til sin kone. Hun kalder babyen Remi og elsker ham, som var hun hans rigtige mor.

”Frændeløs” begynder, da Remi er otte år. Far Barberin er kommet ud for en ulykke og kan ikke længere arbejde. Familien må sælge koen for at finansiere en retssag vedrørende arbejdsskaden, som faderen taber. Da Barberin kommer hjem, sælger han meget imod konens ønske Remi til den omrejsende gøgler Vitalis. Han optræder med sine tre dresserede hunde og en abe og vil gerne have drengen til at være en del af truppen. Vitalis viser sig at være en væsentlig rarere mand end Barberin. Gøgleren lærer drengen at spille harpe og at læse, og de traver Frankrig tynd for at optræde på gader og torve.

I Paris kommer Vitalis dog i fængsel et par måneder, da han har en kontrovers med en politimand, og Remi dør næsten af sult, men reddes af en venlig dame, Mrs. Milligan og hendes syge søn, der tager ham – og alle dyrene – til sig, indtil Vitalis dukker op og mod Mrs. Milligans ønske vil have Remi tilbage. Ulykkerne står i kø for gøgleren og Remi: Kort efter dør tre af dyrene i en snestorm, og de må tage til Paris for at købe nogle nye dyr, Vitalis kan oplære med tricks, de kan optræde med.

Vitalis vil efterlade Remi hos en bekendt, der angiveligt driver et børnehjem. Vitalis ser imidlertid, at vedkommende slår børnene halvt fordærvet, og tager alligevel Remi med sig. Desværre har Vitalis ingen penge, så de må sove uden for i bidende kulde. Afkræftet som Vitalis er, ender han med at dø af kulde i løbet af natten. Heldigvis bliver Remi adopteret af en gartner og hans familie, hvor han har det godt. Et par år efter går de imidlertid konkurs, og gartneren må i gældsfængsel. Da hans børn bliver fordelt blandt den øvrige familie, så de har et sted at bo, vil ingen vil tage sig af Remi. Han må derfor på gaden og forsøge at klare sig så godt, han kan.

Som man næsten kan læse af ovenstående meget korte referat, er det en tragedie i flere akter. Man får en helt ny forståelse for, hvad et velfærdssamfund egentlig betyder. Det er helt hjerteskærende at forestille sig, at ens adoptivfar sælger en til en gøgler for 40 franc som otteårig. Og at man som 10-årig kan være helt overladt til selv, mens gøgleren er i fængsel et par måneder. Remi finder dog senere ud af, hvem han er, så det hele ender godt, måske i virkeligheden en smule for lykkeligt, hvis man nu skulle brokke sig over en ellers så populær roman.

Bogen er blevet voldsomt forkortet i forhold til sit oplæg, så fokus er her på de mange udfordringer, Remi møder på sin vej. Det fungerer, men noget i dramatikken går naturligvis tabt, når ulykkerne står så meget i kø, så man næsten synes, at det går for stærkt med at få dem løst. På den måde synes jeg, at man som læser ikke helt når at føle Remis forladthed og fortvivlelse, før man er videre. Men når det nu er tænkt til læsning til de yngste læsere, er det nok afpasset vor tids oftest alt for hastige tempo.

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret