Litteratur. Det kan ikke blive makabert nok. Det er ganske trygt.

DER er sket noget med litteraturen de sidste årtier. Den bliver mere stadig mere blodig og makaber. De krimier, der ser dagens lys i dag, konstruerer bizarre mord, som er begået af syge mennesker.

Jo mere opsigtsvækkende og ulækkert mordet er, jo bedre. Der skal også mere nøgenhed til i såvel bøger som film. Borte er de tider, hvor et par kunne mødes uden absolut at skulle gå i seng sammen få timer efter det første møde. Og så skal sexscenerne helst være så eksplicitte som muligt. Tabuerne falder på stribe, og det er tilsyneladende godt for forlagenes økonomi. Salgstallene for krimier er misundelsesværdige - og sex sælger også fremragende, ikke alene i krimiform, men også i dokumentarromaner om trekanter og sexklubber, der skal få såkaldt almindelige kvinder og mænd til at flytte deres alt for bornerte grænser.

Til gengæld anses det for at være horribelt, hvis vi og især børnene får lov til at se annoncer for alkohol eller tobak. Eller hvis vi bliver for tykke. Og i film og bøger er det jo som regel kun de onde, der drikker, ryger eller er for tykke.

At børn i dag gerne leger massemordere via netspil som Counterstrike eller andre tilsvarende spil er et mindre problem, end at de ikke får ordentlig motion. Selv læser jeg ikke mange krimier. Og ser kun sjældent film, hvor morderen er en psykopat. Jeg oplever historierne som så langt ude, at jeg ikke kan engagere mig i dem.

Min kone slæbte mig i biografen for at se Mænd, der hader kvinder og de efterfølgende to film i trilogien. Det imponerede mig, hvor tamt et plot, der var tale om. Og hvor usandsynligt det hele var. Blot for en ordens skyld: at hacke sig ind på computere kræver mere end computerkraft og netforbindelse. De fleste gange, hvor det lykkes, har hackerne fået fat i gyldige brugernavne og passwords via interaktion med uforsigtige brugere. Og sikke en imponerende samling psykopater, forfatteren får samlet på så lidt tid! Det vrimlede med empatiforladte mænd, halvnøgne, kønne kvinder og makabre mord. Bortset fra de halvnøgne kvinder var det ikke lige min kop te.

DET interessante ved udviklingen er, at der i det virkelige liv er en modsatrettet tendens, der er lige så dominerende. Kriminaliteten er faldet drastisk. På trods af de overskrifter, vi dagligt ser i aviserne, har kriminaliteten i Danmark ikke været så lav de seneste 25 år. Det er ganske få mord, der begås - og disse er sjældent udført af psykopater. Lige præcis med krimier er det heldigvis sjældent, at virkeligheden overgår fantasien. Mange af de forbrydelser, vi hører om, foregår i øvrigt i udlandet, så der er næsten syv milliarder menneskers gerninger til at skræmme livet af sølle fem en halv million danskere. Én ting er endvidere at læse om ondskab i bøger og på film og noget helt andet at opleve det tæt på. Når man ser på de seneste års antal af stressramte mennesker i Danmark og på det stigende antal personer, der er i kontakt med det psykiatriske system, ser det ikke ud til, at vi er blevet bedre til at håndtere virkeligheden. Snarere tværtimod.

POINTEN her er ikke, at fiktionen partout skal afspejle virkelighedens verden. Det mener jeg langt fra. På mange måder fungerer krimifiktionen som en overløbsventil. Ren eskapisme, hvor man selv kan boltre sig i et uvirkeligt helteunivers og identificere sig med helten eller heltinden, mens de med lige dele vold, sex og list får løst krimigåderne. Men der er efterhånden godt nok langt mellem fiktionens mange spektakulære mord og vores reaktioner på de omvæltninger og eventuelle oplevelser af ondskab, der finder sted i virkeligheden. Måske bliver vi i realiteten dårligere rustet til at håndtere virkeligheden, jo mere råt det bliver i fiktionens verden. Måske er råheden i fiktionen blot et udtryk for, at vores umiddelbart nære samfund efterhånden er blevet alt for pænt, alt for forudsigeligt og iltfattigt. Til gengæld er verden uden for vores umiddelbare omgivelser blevet så rædsomt kompliceret og farlig, at vi ikke længere tør byde den velkommen. Næh. Verden er alt for farlig, til gengæld kan vi bedøve os i makabre mord, som helten opklarer. Så bliver orden genetableret. Og på den måde kan vi altid slukke for skærmen, lukke bogen i og tage en småkage til, hvis oplevelsen bliver for meget af det gode. Det er en smule paradoksalt, men krimier har nu tilsyneladende overhalet religionen som det opium, folket beroliger sig med.

2011-08-19