I en af Steen & Stoffer-striberne ser man det frygtelige barn, Steen, få bundet noget på ærmet af sin far, hvorpå moren straks skælder faren ud med ordene: ´Synes du ikke, at han får dårlige karakterer nok i skolen?´ I begyndelsen af 1800-tallet diskuterede man i Danmark, hvorvidt børn havde godt af at høre eventyr eller ej. Tænk, hvis børnene troede på det, de hørte læst op? Men børnene - og forfatterne - vandt diskussionen. Måske fordi børn, når det kommer til stykket, er forholdsvis realistiske. Vel at mærke inden for de rammer, deres viden afstikker.

Den nødvendige viden er for eksempel til stede hos barnet i H.C. Andersens Kejserens nye klæder, hvor barnet kommer med nøgleordene om, at Kejseren ikke har noget på, hvorpå faderen straks udbryder: ´Herre Gud, hør den uskyldiges røst!´. Netop Kejserens nye klæder er netop blevet illustreret på ganske spektakulær vis af Angela Barret, der i sine illustrationer har placeret historien i 1920´ernes England. Billederne indeholder stilige afbildninger af den tids mode, biler, kareter m.m. og tilfører på den måde historien en ekstra dimension, så man kunne forledes til at tro, at hele herligheden kunne være sket.

Men da historien er lidt for fantastisk til at være sand, vil flertallet af børnene stemme for at betragte eventyret for at være det, det er: En god historie. Det bliver straks sværere at afgøre, hvad der er fup og hvad der er fakta, når talen falder på UFO´er og væsener fra det ydre rum. Og det er lige, hvad man kan læse om i bogen Besøg fra rummet, som Colin og Jacqui Hawkins har sammensat fra alskens historier fortalt af mennesker, der mener, at de har mødt væsener fra det ydre rum. Hertil har forfatterne tilsat lidt krydderier i form af illustrationer af for eksempel rumvæsener, der ankommer til Jorden på charterrejse med en solid og velindbunden Intergalaktisk Guide i hånden. Der er også strøet godt med vitser ud over siderne, både af de gode og de mindre gode af typen: ´Hvad kalder man en sort rummand i en UFO? - En flyvende tallerkenneger.´ Men størstedelen af bogen består af en gennemgang (med illustrationer) af de enkelte typer (eller bør jeg sige racer?) af rummænd, der er blevet givet signalement af af de mere end 40 millioner mennesker, der siden 1947 hævder at have set en UFO eller at have haft direkte kontakt med diverse stjernerejsende. Også de mere kuriøse detaljer ved møderne samt noget af det materiale som efter ufologers bedste overbevisning ophæver enhver tvivl om rumvæseners eksistens, er der blevet plads til. ´Jorden er kun én af mange, mange planeter i vores galakse. Der er zillioner af andre galakser i rummet. Det er derfor meget usandsynligt, at vi er den eneste livsform i Universet. Derfor: Hold godt øje med himlen!´ slutter bogen af med. Blandingen af fup, vitser og fakta fungerer over al forventning. Børn vil i hvert fald ikke være i tvivl om, hvornår det, der fortælles kan have et skær af sandhed i sig, og hvornår det er ren pjat. Det, der måske kan bekymre en og anden, er at børn på otte-ni år uden større vanskeligheder vil kunne skaffe sig al denne viden, så ukritisk serveret, blot ved at købe bogen eller at gå på biblioteket og finde den - sammen med en række andre om samme emne. Hvis man hæver diskussionen endnu en tand, vil man opdage, at tusindvis af andre mere eller mindre tvivlsomme oplysninger om andre lige så ømtålelige emner, er lige så tilgængelige for de børn, der gider at interessere sig for det, der er mellem himmel og jord.

I denne folkeoplysningens tidsalder, er det ikke længere børn forment adgang til oplysninger af nogen art, hvilket set ud fra en positiv synsvinkel blot gør, at opdragelsen bliver desto mere udfordrende. Ellers kan man jo kigge på, hvordan man griber tingene an i især USA, hvor ihærdige og puritanske forældre forsøger at få forbudt bøger, som menes skadelige for børn - og ofte lykkes med deres forehavende. Selv det at oversætte bøger er noget af en kunst i cowboystøvlernes eget land. Bjarne Reuter måtte for eksempel lide den tort at lade den amerikaniserede Buster sove i en køjeseng i stedet for i samme seng som sin søster, som det var tilfældet i den danske udgave. Det er ikke god tone i USA. Heller ikke, selv om man er fattig og ikke engang fyldt 10 år endnu. I Danmark har man valgt den mere demokratiske og relativistiske vej, at lighed skal gælde såvel for Loke som for Thor, hvad undertegnede kun kan erklære sig enig i. Men det, jeg ville sige var, at man ikke skulle undre sig over hvis ens barn kom hen for at spørge, hvad man mente om UFO´er og bagefter udbad sig beviser for ens standpunkter.

Efter al denne svada og med tanke på alle disse galakser, der er omkring os, skulle man tro, at historier om djævelen var gået af mode. Robert Louis Stevensons historie om Flaskedjævelen stammer fra slutningen af 1800-tallet og har ikke været udgivet på dansk siden 1957. Nu har forlaget Forum valgt at råde bod på denne mangel - Flaskedjævelen er krydret med Jacqueline Mairs ekspressive illustrationer og Peter Mouritzens præcise oversættelse. Det er en gribende kærlighedshistorie om en fattig mand, der køber en flaske, som indeholder djævelens ånd. Denne flaske har den egenskab, at den vil opfylde alle ens ønsker; dog vil den ikke forlænge ens liv. Dertil kommer, at hvis ikke man får solgt flasken for et mindre beløb end det, man selv har givet for det, inden man dør, vil man brænde i Helvedes flammer til evig tid. Den fattige og efter vores alen forholdvis gudsfrygtige Keawe køber flasken og sælger den igen, da han har opnået, hvad han ville. Men senere ser han sig nødsaget til at købe den tilbage, hvis han skal redde sig fra den spedalske syge og dermed få lov til at gifte sig med sin elskede. Flaskens pris er dog på dette tidspunkt én cent, der er den mindste møntenhed i Hawaii, hvor historien foregår. Det er klart, at det piner manden, at han skal ende i Helvede, og konen og han finder derfor på en plan, så de kan få solgt flasken alligevel. Om denne plan lykkes skal ikke røbes her, men siges skal det, at fortællingen ikke har mistet spor af sin friskhed på trods af de over hundrede år, den har på bagen. Tværtimod er det på en måde en lettelse at blive begavet med en historie om en gudfrygtig mand og en djævel, som man kan forholde sig til, i stedet for én om rumvæsener og andet godtfolk, man ikke aner, hvad man stille op med.

1997-11-07

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret