´En sky er en sky er en engel/er en sky er en sti er en strimmel/er brusende tog er drivende sne/er en sky er en sky midt på himlen.´

Sådan starter Charlotte Sejer Pedersens billeddigte i bogen I den syvende himmel og takket være Hanne Bartholins pensel, kan vi også finde nogle illustrationer, der - sammen med digtene - er med til at danne en rejse i en verden, hvor nysgerrigheden og oplevelsen er i højsædet. Samspillet mellem digte og billedside er godt og åbner op for hinanden. Et af de bedste opslag i billedbogen er dér, hvor digtet lyder: ´i min jungle under dynen/samles dyrene ved nat/for at stirre på hinanden/under månens skarpe blik...´. Her afbildes alskens både farlige og ufarlige dyr på højre side, men man kan se, at hovedfiguren, en plettet hund kryber op af et træ på den venstre side og er så angst for en mariehøne, at den slet ikke har fået øje på alt andet farligt omkring sig. Illustrationerne er udført i akvarel og er fulde af liv og såvel dyr som fantasivæsener er begavet med ansigtsudtryk, der umiddelbart giver figurerne en personlighed. Digtene er nemme at læse op og har i sig en enkel rytme, som man hurtigt fanger. Og børn elsker rim og rytmer - det gør de blandt andet fordi sproget, lige som den omkringliggende verden, også skal opdages. Det at sprog også kan have en melodi, en tone og rytme, er for mange børn lige så fascinerende som at få et nyt stykke legetøj.

Dette er også udnyttet i en anden ny billedbog, nemlig Lars Rudebjers Bedstefar i bølgegang. Svenske Lars Rudebjer har tidligere udgivet billedbøgerne Farvefesten og Skikonkurrencen, alle i et tæt samarbejde med rimmageren Sahlberg. Parret har været uhyre populære i Sverige, og nogle regner med, at dette makkerpar endog vil blive lige så læste og oversatte som Nordqvists billedbøger (Peddersen-bøgerne). Oversætteren Erik Egholm har endnu engang fået skik på den svenske tekst, og teksten kan synges på melodien til En sømand har sin enegang. Det er ikke noget under, at Rudebjer er så skattet en illustrator. Hans illustrationer er gennemgående flotte og med et godt blik for detaljen. Historien er meget enkel - musebedstefar skal vaske sig i baljen, men det begynder at regne ganske meget, så bedstefar flyder ned til åen, og musenes hule bliver helt oversvømmet. I Rudebjers opslag er der altid mindst én lille ting, man skal huske at lægge mærke til. For eksempel er Bedstefars håndklæde et Mickey Mouse håndklæde og når han afbilder musenes hule blive oversvømmet, kan man se alle hæge fast om de ting, de holder mest af. Musikeren, for eksempel, holder sin violin og den noget våde tekst til ´Singing in the rain´. Mere opfindsomt er det, når man ser en lille mus tage korkpropper på som sko og på den måde ´skøjte´ på vandet. Det er alt sammen med til at underholde undervejs i oplæsningen eller sangen.

Mindst lige så kendt en melodi som En sømand har sin enegang er Den store krage: ´Den bonde ville ad skoven gå/Å hej, fiderej, fideralalej./Han der en krage hoppende så./Å hej, fiderej, fideralalej, fideralalej´. Der findes adskillige versioner af den, og Ib Spang Olsen har i sin nye billedbog taget udgangspunkt i én af de ældste versioner, man kender. I hans udlægning er den sociale snert bevaret, for visen er fra dengang, herremændene havde eneret på jagt, og da bonden praler af alt det, han har fået ud af en ussel krage, så kommer biskoppens soldat ridende og siger: ´Fra kragen kom al din herlighed./Å hej, fiderej.../Så fly mig din bue og pilene med/Å hej, fiderej...´ Det er jo ikke meningen, at man sådan uden videre skal kunne blive rigere end rigmændene. Ib Spang Olsens kendte streg er fuld af humor og kan ikke undgå at vinde genklang hos læseren. Det, som måske er én af Ib Spang Olsens kendetegn er hans evne til at skifte perspektiv, så illustrationerne får en dybere betydning. Når man møder biskoppens soldat, så ser man ham på hesten i frøperspektiv, med den sølle bonde stående yderst til venstre i billedet. Bonden har taget hatten af, som det byder sig, når man taler med folk, der har højere rang end én selv. Selv soldatens hests hoved er dobbelt så stort som mandens. På den måde er der ingen, der kan være i tvivl om, hvem der bestemmer og kontrasten fra den forrige side, hvor bonden triumferende afbildes med den døde krage på toppen af en bakke, er tydelig. Børn kan på den måde både følge med i sangen og forstå, hvordan de enkelte personer forholder sig til hinanden. Sådan skal det gøres.

1996-01-19

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret