Fantasy. Kultdyrkelsen giver plads til fornyelse.

TOLKIEN havde næppe i sine vildeste fantasier forestillet sig, at hans Ringenes Herres skulle blive udsat for noget, der ligner kultdyrkelse. Efterhånden som de unge og børnene har fået råd til selv at købe bøger - og selvstændighed nok til selv at vælge deres litteratur - er der sket en revolution inden for fantasygenren.

Selv om den danske forfatter, Peter Mouritzen, temmelig spidst bemærker, at fantasy er den »mest fantasiforladte genre, der findes«, kæmper han nok forgæves. Takket være Potter-feberen er der ingen, der længere er i tvivl om, at der er rigtig store penge at tjene på at udgive gode fantasy-bøger og markedsføre dem effektivt.

T nyt dansk bud på seriøs fantasy er Sally Sharfs & Lotte Qvistdorffs bog Det magiske ur, som er første bind af en trilogi. Her hvirvles de to 13-årige tvillingesøskende, Lukas og Anna ind i en jagt på den legendariske franske Regent-diamant på tværs af tidsaldre. De to forfatterinder har forsket grundigt i historisk materiale og ladet tidsrejserne foregå dels i Indien under stormogulerne, dels i Paris hvor Lukas får en vigtig post hos Napoleon.

Historien er spændende og sine steder også overraskende, men man føler til tider, at man vandrer lidt i mørke, fordi der er et mylder af historier, som ikke kobles med hovedhistorien. Hvad skal de for eksempel i Indien 50 år, før diamanten bliver fundet? Man holder nu fast i bogen alligevel, fordi den er opfindsom og velskrevet, men rent plotmæssigt kunne den godt trænge til en opstrammer. Skønt de enkelte episoder fungerer, bliver helheden nemt lidt væk for læseren undervejs.

JOSEPH Delaneys bog, Heksejægerens lærling, er meget enklere opbygget og - som det er kutyme for genren - også første bind af en trilogi. Den foregår i en ikke nærmere defineret middelalderlig engelskpræget verden og handler om den snart 13-årige Thomas Ward, som er den syvende søn af den syvende søn.

Derfor skal han være Heksejægerens lærling - et lidt utaknemmeligt job, da alle frygter Heksejægeren og derfor kun nødigt er sammen med ham. I praksis skal Thomas give afkald på mange ting for at blive heksejæger.

Joseph Delaney formår at få den næsten slidte historie til at skinne som ny. For hold da op, hvor personerne lever. Delaney kender ikke kun til sort og hvidt, men også til alle de grå nuancer, som føromtalte Mouritzen også priser som noget af det vigtigste.

Heksejægerens lærling lover godt og vil uden tvivl tiltrække unge af begge køn. Omslaget er fabelagtigt!

INDPAKNINGEN er nemlig vigtig, således var Clare Dunkles Det skjulte rige lige ved ikke at blive taget til nåde på grund af det grusomt forældede og pigede omslag, der skæmmer det aldeles fremragende indhold. Her er kun et af pigebørnene omkring de 13, nemlig Emily, mens Kate er få år ældre.

De er netop blevet forældreløse og må derfor flytte til fjerne og særdeles fjendtlige slægtninge på egnen omkring Hallow Hill. Rygterne går om underjordiske væsner kaldet »varyler«, som bortfører unge piger, og det viser sig, at varylernes konge, Marak, har udset sig Kate som sin næste kone. Nemt får den standhaftige varyl dog ikke ved at bortføre alt andet end blide Kate.

Det skjulte rige starter eksemplarisk: »Hun havde aldrig før skreget. Ikke engang da hun kæntrede med robåden og nær var druknet.« Og stilen holdes hele vejen. Dunkle, der fik en fantasy-pris for sin bog i 2004, formår at holde spændingen. Absolut en bog, man ikke bør gå glip af - heller ikke selv om man nu tilfældigvis er en dreng.

2005-08-04

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret