Bibelfortolkning. Clintons berømte sætning: »I did not have sexual relations with that woman« i uligevægtig nyfortolkning af Det nye Testamente.

Oscar K., alias Ole Dalgaard, er en meget belæst mand. Han har også skrevet mange fine og livfulde nyfortolkninger af klassikere, som er henvendt til unge og ældre, heriblandt af Shakespeares Hamlet, Dostojevskijs Forbrydelse og Straf og Cervantes Don Quijote. Oskar K. har gjort det til sit varemærke i sine børnebøger at vise vrangsiden af børnelivet i poetisk og provokerende tilsnit. Forlaget Alfa er et forlag, der har arbejdet på meget avanceret formidling af Bibelen til børn, unge og modige ældre. Forlaget har længe ønsket at lave en gendigtning af Det nye Testamente, og resultatet er tilsyneladende Oscar K. s Biblia Pauperum Nova, særdeles velakkompagneret af makkeren Dorte Karrebæk. Biblia Pauperum Nova betyder egentlig en bibel for de fattige. De var meget udbredte i middelalderen og var stærkt forkortede udgaver af Bibelen. De bestod typisk af helsides træsnit, der havde korte tekster med ledsagende illustrationer. Efter at have gnavet sig gennem Forlaget Alfas 104 siders ny testamentale udgivelse kan man godt forstå, at forfatteren er blevet nødsaget til at tilføje »i ånden« til det med de fattige. For åndløs, det er gendigtningen vitterlig.

Bogens idé er ellers god: Rammen er, at en række åndssvage skal lave et teaterstykke over Det nye Testamente, og således kan denne rammehistorie ledsages af en række moderne citater - herunder Clintons berømte afvisning af sit forhold til Lewinsky, da talen falder på Josef og Maria. Men ret skal være ret: der er primært meget mindre pjankede citater, som man kan læse på bogens sider, ikke mindst af Meister Eckhart samt mange skriftsteder. Bogens store problem er imidlertid, at den ikke tilbyder en fortolkning af Det nye Testamente. Fortællingens primære formål er at tilbagevise Jesus som profet, og Bibelen i det hele taget som noget, folk behøver at forstå. Rent teologisk argumenterer Oscar K. ved at sammenstille en misforstået tolkning af mystikeren Eckharts udsagn om, at mennesket og Gud er ét, samt Prædikerens Bogs deklaratoriske »Alt er tomhed« og omformer dette til, at mennesket er Gud og at der intet er efter døden.

Den åndløse bibel bliver dermed til en historie om en Jesus, som ingen forstod: »Der var ingen fornuft i det, han sagde, intet andet end et tomt: sådan er det,« som Oscar K. skriver. Jesus døde forgæves, hans genopstandelse var spild af tid og Gud var ved dommedag »en træt, gammel Gud«, som må aflyse dommedag fordi højttaleranlægget ikke virker. Lad os blot konstatere, at bogen i det hele taget er meget langt fra at videreformidle, endsige strejfe, Eckharts budskab om, at indsigten om, at Gud bor i ens sjæl, fører til, at man ydmygt erkender og virker Guds enkle renhed og kærlighed.

Man kan spekulere over, hvad dels forlaget, dels forfatteren har tænkt, da de skulle udgive bogen. Hvad skal man dog bruge sådan en bog til? Hvis den har til hensigt at provokere troende kristne, så er bogens manglende forståelse af, hvad religiøsitet i det hele taget er, så tydelig, at man ikke provokeres. Tværtom, man bliver helt træt. Jo tak, tænker man, endnu en i rækken af folk, der er godt belæste, men alligevel ikke har fattet en brik. Hvis hensigten er at videreformidle Det nye Testamente, så er et karaktermord på Jesus og Gud næppe det, der var hensigten med Det nye Testamente. Så uagtet at illustrationerne er overdådige, teksten velskrevet og bogens udstyr et fint stykke håndværk, så tilbyder bogen intet andet end tomhed.

2012-03-23

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret