Livsforståelse. Selvbiografisk tegneserie om at få mening ud af sin grusomme barndom.

Man kan godt få ondt i maven, når man læser den svenske illustrators Malin Billers prisbelønnede selvbiografiske tegneserie for voksne I skovens dybe stille ro. Den begynder ganske vist med en lys illustration, der forestiller en glad pige i en park med en billedbog i hånden, ledsaget af teksten: »Engang for længe, længe siden var jeg lykkelig.« Så ved man, at det ikke er en tilstand, der bliver ved. Derfra bliver illustrationerne og ansigterne mørkere i tonen. Malin og familie flytter ud til et rækkehus i Karlstads mørke skov, fordi hendes far får arbejde i amtsrådet.

Men flytningen er ingen succes. Malins far begynder at drikke »voksen-sodavand« og køber masser af pornoblade, som så ligger og flyder overalt i hjemmet. Malin kan ikke rigtig tale med nogen - hun får ingen rigtige venner i Karlstad. Hendes 18-årige storesøster gider hende slet ikke, og kort efter bliver søsteren utilsigtet gravid og flytter ud af hjemmet med kæresten. Moren gider ikke faren, når han er fuld. Men i stedet for at sove på sofaen, begynder faren at sove hos Malin og misbruge hende. Hvordan sådan noget kan fortsætte i årevis, uden at moren finder ud af det, er ikke alene en gåde, men også et svigt. »Jeg ønskede endnu ikke at dø,« som Malin siger et sted. Senere skilles forældrene, efter at faren har fundet sig en yngre model, men sexmisbruget af datteren stopper ikke af den grund.

I skovens dybe stille ro er en meget nærværende, illustrativ og stærk fortælling om, hvordan Malin Biller langsomt, men sikkert kommer sig over sin forfærdelige barndom. En historie, der deler mange træk med lignende historier, som for eksempel den, Børnerådets afgående formand, Lisbeth Zornig Andersen, har præsenteret os for.

Malin Biller viser masser af overskud i såvel tekst som tegning, når hun ridser sin udviklingshistorie op. Selv om oplevelserne er barske, er Biller som fast tegneseriestribeleverandør til dagspressen begavet med en veludviklet sans for sort humor. Bogen er derfor ganske underholdende sine steder. Indimellem træder psykologens forklaringer lidt vel meget i forgrunden til fordel for selve historien, så det samlede indtryk af bogen er broget, men livlig. Det er en stærk, voldsom historie, der engagerer læseren, ikke mindst takket være tegneseriemediet, der lader de enkelte personers følelser lyse ud af siderne. Det giver en umiddelbar formidling, der får ens lystavle til at lyse op øjeblikkeligt i takt med Malin Billers skiftende sindsstemning.

2012-08-17

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret