Katastrofe. Lara kæmper mod ulve og pirater i en verden fuld af hav.

Jorden er druknet, og Lara bor i en sammenflikket blok flydende huse midt ude i verdenshavet. Hun lever af at dykke efter de rester, man kan fiske ud af de nu oversvømmede storbyer.

I første bind lykkedes det Lara og hendes ven, Jarii, at flygte fra den arbejdslejr, som hendes stedfar havde sat hende i. Sammen lykkes det dem at befri Laras far fra et fængsel på det eneste fastland, de kender. I andet bind af serien kommer de tilbage til Laras hjem, men her går det galt igen. Stedfaren bliver myrdet, og Laras lillesøster Fianti bliver bortført af de pirater, der vistnok holder til ved atomzonen: Den ø, hvor der ligger et oversvømmet atomanlæg, og som man derfor ikke må nærme sig, hvis man vil undgå at få kræft.

Lara er en modig pige, så hun tøver ikke. Sammen med Jarii og den lidt ældre Malco, der også vil hævne sig på piraterne, sejler hun af sted mod atomzonen for at befri sin søster fra piraterne. De når også frem, men ikke uden en hel del problemer og ofre. Men nemt er det ikke: Hvordan skal tre børn dog klare et helt hold pirater? Og er atomzonen virkelig så farlig, som folk siger? Hvorfor er ulvene på øen så ikke vanskabte? Selv om hun er beslutsom i krisesituationer, vakler Lara noget, når det gælder forholdet til de to drenge, Malco og Jarii. Hun kan lide dem begge, selv om de er vældig forskellige.

Kloden under vand er en trilogi. Man kan ikke læse de enkelte bind hver for sig. Det er ligesom en føljeton, det vil sige kortere afsnit. Mange kendte romaner, som for eksempel De tre musketerer, udkom i føljetoner. På samme måde med Mette Finderups historie Livsfangen, som man kan finde her i Faktisk for tiden. Føljetoner udkommer bare hyppigere, så man ikke helt glemmer handlingen mellem kapitlerne. Men i trilogier ( eller længere serier, som Harry Potter) skal man vente rigtig længe på fortsættelsen. Det er lidt ærgerligt. Kloden under vand har en nervepirrende handling, og selv om slutningen på bind to er fin, så er der ingen tvivl om, at forfatteren har lagt mange tråde op, der skal samles sammen i det næste og sidste bind. Vi må håbe, at det ikke varer for længe!

2013-05-31

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret