Børnebog. Kim Fupz Aakeson serverer en stram og stærk bog om drengen William.

»Jeg er William. Min mor er en kolbøtte. Min far døde sidste sommer. Jeg bor hos morbror Nils, og han er normal.« Sådan starter Kim Fupz Aakeson sin korte, men indholdsrige oplæsnings-eller selvlæsningsbog med den sigende titel: Jeg er William.

Morbror Nils er førtidspensionist, men læseren bliver hurtigt klar over, at Nils vist ikke fejler ret meget andet end almen dovenskab og ludomani. Mest lever Nils af det, han kalder for »importeksport«. Som William kort ridser situationen op, så betyder det, at morbroren sælger ting som fjernsyn, stereoanlæg, kaffemaskiner og racercykler fra hjemmet eller fra sin kassevogn. »Så nogle gange er der ret pakket omkring min seng, andre gange er mit værelse mere tomt.« Det samme gælder køleskabet. Nogle gange er der nok til Williams skolemadpakke, andre gange ikke.

Det kommer lidt an på, om Lykkens Gudinde er i godt humør, som morbroren siger. Heller ikke i skolen går det særlig godt. Klassens store bøller punker William og truer ham med bank, medmindre han giver dem penge. William er også forelsket i Viola, som har meget bastante krav til, hvilken type drenge hun vil forelske sig i. William er simpelthen for meget en slapsvans til hende. Omvæltningen kommer den dag, Nils ikke vil stå op. Først tror William, at han er død, men Nils er bare bagstiv og deprimeret. Han skylder kvarterets værste forbryder så mange penge, at han ingen chancer har for at betale ham tilbage. Så nu er han alligevel snart død.

Ikke just temaet for en børnebog, men det smukke ved det er, at William midt i al ulykken er ret sympatisk, og at Kim Fupz Aakesons sprog er stramt, skarpt og præcist og giver lige akkurat nok information til at skabe de mentale billeder, der får bogen til at blive lyslevende hos læseren. Mikkel Sommer har lavet 17 illustrationer til bogen. Han har tidligere arbejdet sammen med Kim Fupz Aakeson i graphic novel-versionen af Fupz´ De gale fra 1992. Hans illustrationer har et lidt ferskt udtryk, næsten som om de var underbelyst og taget i al hast. Det forklarer måske deres rå udtryk og fornemmelsen af dramatik og bevægelse.

Kompositorisk formår han at sætte det vigtige i centrum. Især kan jeg lide en illustration af forbryderen Djernis, som Nils skylder penge til. Da morbroren har givet op, synes William, at han må tage affære, så han tager på besøg hos Djernis for at bede om udsættelse. Foran Djernis tårner hans muskuløse dobbermann sig op - iført en tung guldkæde som hundehalsbånd. Heldigvis for William er det egentlig Djernis´ hund, der bliver Williams første redning. Det er sjældent, at en bog i så høj grad kan ramme alle aldersgrupper. Den egner sig i lige så høj grad til børn som voksne. Man taler ofte i børnebogskredse om, at en bog skal »formidles«, hvis den er for kompleks. I en meget forsimplet udgave betyder det, at bogen er for »litterær« og for kompleks til, at børn kan nyde den uden forudgående voksenintroduktion. Jeg er William kan forhåbentlig undgå denne lidt flydende og tågede formidlingsgrænse. Det er virkelig en perle af en bog.

2013-10-18

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret