Olympens helte. Adrenalinpumpet actionsus med syv halvguder på olympisk mission.

Der er usandsynlig meget fart over feltet i fjerde bind af Rick Riordans seneste serie om halvguden Percy Jackson og hans venner. Begyndelsen af bogen giver et godt eksempel på tempoet: »Under det tredje angreb havde Hazel nær slugt en kampesten.« Og historien fortsætter nogenlunde i samme tempo hele vejen gennem samtlige af bogens 640 sider. Serien om Olympens helte begynder, hvor den oprindelige Percy Jackson-serie sluttede.

Plottet er efterhånden vokset og blevet kompliceret. Nu er både de græske og de lidt senere romerske guder på spil. Det er et problem, for guderne er nogle gange den samme gud med en splittet personlighed. Og så kan guden ikke finde ud af, om vedkommende vil være romersk eller græsk, og hvilke regler guden vil følge. Samtidig er den romerske og den græske halvgudslejr tæt på krig, imens den grusomme Gaia forsøger at erobre al magten, så hendes børn igen kan blive verdens herskere. For at gøre alting værre er dødens porte vidtåbne, så de mægtige titaner og giganter kan genopstå. Sammen vil de udslette såvel mennesker som halvguder.

I Hades´ hus er Percy og hans seks venner taget af sted for at forsøge at lukke dødens porte. I en kamp bliver Percy og Annabeth dog trukket ned i dødens rige Tartarus (eller Hades på græsk), og de må kæmpe sig vej gennem et rasende farligt landskab for at nå frem til dødens porte. Dødens porte skal forsegles såvel indefra som udefra. De andre fem halvguder kæmper for at nå frem via det flyvende skib, Argo II, så de kan lukke dørene udefra. Helst efter, at de har fået Percy og Annabeth ud.

Selv midt i den hårdtpumpede handling glemmer Riordan ikke, at hans helte først må kende sig selv til bunds, hvis de skal vinde kampen. Hver af heltene skal på vejen nå at overvinde deres egen frygt og vise deres værd. Hver enkelt halvgud bliver derfor prøvet én efter én og kommer styrket og ændret ud af sine prøvelser.

Det fungerer fint, selvom man fornemmer, at Riordan følger en fast skabelon. Du skal dog være ualmindelig hårdhudet for at kede dig gennem det meget tykke fjerde bind af Olympens helte. Prøvelserne er særdeles opfindsomme, og det er ikke til at regne ud, hvordan halvguderne mod alle odds får reddet sig ud af de vanvittige situationer, forfatteren sætter dem i. Hvis du er til action, så må det her være serien over alle serier.

2014-04-16

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret