Tøvende oprør
340 sider. 200 kr. Gyldendal.
Anmelder: Arguimbau, Damián
Sci-fi. Ambitiøs dansk serie om en tøvende dreng i en helvedes verden.
Drengen Aik har svært ved at beslutte sig til noget som helst, men det lykkes ham på mærkelig vis alligevel at være i centrum, når der sker noget for alvor. Aik møder vi i første bind af serien Terra Nova, der foregår i en verden, hvor vejret er uforudsigeligt, og der er knaphed på mad og energi. Samfundet kontrolleres af en koncern kaldet KK (Kompetent Konsum), der er hyret af 7-staten til at holde ro og orden.
Kritiske folk dræbes, isoleres i lejre eller hjernevaskes. De privilegerede kommer til minerne, hvor de kan få nærende mad og en god uddannelse. Det er dér, vi møder Aik for første gang. Han er blevet tvunget til at flytte fra byen Store F med sin far, der er forsker. Hans mor og søster kom ikke med, og faren vil ikke tale med Aik om det. Aiks bedste ven, Joak, er også forsvundet. Sammen med den jævnaldrende Ken flygter Aik fra minerne og tilbage til Store F. Der vil han finde ud af, hvad der er sket med hans mor, søster og vennen Joak.
Ken er medlem af den lille oprørsgruppe Àlibertá, som ledes af pigen Tessa. De vil omstyrte KK og planlægger en større sabotageaktion, der skal gøre det åbenlyst for den øvrige befolkning, hvor korrupt og ondskabsfuld KK i virkeligheden er. Forfatteren Astrid Heise-Fjeldgren har i forbindelse med historien opfundet mange nye udtryk, som man lige skal synke: Medipulation er manipulation via medier, men kan også dække over decideret hjernevask. En breder er en slags historiker, pfekt er perfekt, whelmet er en slags internethjelm og så videre.
Hvis man ikke har læst bagsideteksten, hvor samfundsrammen er forklaret, er det noget vanskeligt at orientere sig i historien. Derudover er der tre forskellige historier i gang på samme tid: Først en rammehistorie, hvor en breder af ukendt tilhørsforhold forhører Aik. Dernæst Aiks historie om flugten fra minerne og deltagelsen i oprørsbevægelsen. Og endelig en mindre indlagt fortælling om Prepperen, der er en person, der forsøger at leve i den barske natur, efter at den store katastrofe (som vi ikke helt får at vide, hvad er) har ødelagt vores Jord. Egentlig er der også en fjerde fortælleramme, for hele historien fortælles i datid, og fra starten får man at vide, at Aik af brederen udspørges om sin og andres rolle i Store F´s sammenbrud.
Kombinationen af fortællingens kompleksitet, nysproget og den passive hovedperson, der kun delvis forstår, hvad der foregår, gør det svært for læseren at blive fuldt engageret i historien. Det er ærgerligt, for der er også mange gode ting at sige om bogen. Men man kan håbe på, at de kommende bind vil gøre personerne mere nærværende og fortællerammen mindre dominerende.
2015-02-27
© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven,
idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret