Fantasy. En mærkelig pige, der elsker kulde, bliver venner med en isdrage.

Forfatteren George R. R. Martin er mest kendt for sin serie Game of Thrones, som er blevet til en tv-serie, der har opnået kultstatus blandt voksne. I den serie er han berygtet for at slå alle sine hovedpersoner ihjel undervejs i historien. Men Martin har også skrevet andre bøger, blandt andet denne om isdragen, som han skrev for mere end 35 år siden.

Luis Royo, den spanske illustrator, der har lavet tegninger til bogen, er utrolig velvalgt. Han laver virkelig storslåede fantasyillustrationer, som blandt andet udkommer i bladet Heavy Metal. Martins historie om pigen Adara, der elsker vinter og kulde, har fået det bedste op i Royo. Hver side i bogen er omhyggeligt illustreret, så siderne springer frem. Der er brugt blå tekst, og illustrationerne er holdt i et blåligt tryk, der understreger det kolde vejr.

Historien handler om Adara, der er født under den strengeste frostperiode, nogen kan huske. Hendes mor døde under fødslen, og hun bor sammen med sin far og to søskende i en gård, ikke langt fra grænsen til nabolandet.

De har været i krig med nabolandet så længe, Adara kan huske. Med jævne mellemrum kommer onkel Hal forbi. Han flyver på sin drage og er på vej til fronten med sine soldater.

Adara passer mest sig selv, og hun har en kropstemperatur, der er væsentlig lavere end alle andres. En dag møder hun en isdrage. Et væsen, som spyr is i stedet for ild. Folk er bange for isdrager, fordi de bringer en uhyggelig kulde med sig, og folk mener, at de dræber alt på deres vej. Men Adara er ikke bange. Inden længe flyver hun på dragen og ser verden fra oven. Hver vinter glæder hun sig til, at dragen kommer. Men en dag er krigen kommet så tæt på, at det er fjendens drager og drageryttere, der dukker op. Måske kan Adara og hendes isdrage jage fjenden væk, men det er ikke til at vide, om isdragen kan tåle de andre dragers ild.

Historien er vældig godt tænkt. Det er ikke til at gætte, hvad der sker til sidst, eller hvorfor. Sprogligt savner jeg dog, at redaktørerne eller oversætteren havde gjort mere ved sproget. Sine steder er teksten meget gammeldags og har lange, indskudte sætninger. Selv som voksenlæser synes jeg, at sproget er unødvendigt tungt.

Royos illustrationer er stemningsfulde og bringer liv til alle sider. Der er ikke noget idyllisk ved dragerne - det er store, farlige øgler, der tydeligvis er født til at dræbe. Adara træder smukt frem på siderne, og man får en unik oplevelse af at være til stede i historien takket være Royos streg og indlevelsesevne.

2015-10-02

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret