Billedbøger. Louis Jensen fabulerer i bog efter bog om Tork og Hest, et vildt, impulsivt og kærligt team, der redder prinsesser på stribe.

Louis Jensens foreløbig fem billedbogshistorier om Tork og Hest har dybde, er muntre og ret så fandeni-voldske. Selv om de kan læses hver for sig, er der tale om en lang fabel om drengen Tork og hesten Hest, og Jensens store bedrift er at få sproget og fortællingerne til at blive levende. Han henvender sig direkte til læseren eller lytteren, siger du og jeg og får placeret sig midt i historien.

Samtidig bruger han ord, så historien bliver helt nærværende, og når det er et særligt godt ord, får han lige med en parentes markeret ordet - som for at smage på det: »Selv om det var nat og mørkt, kørte Tork og Hest øjeblikkelig og resolut (fint ord) op i de vilde bjerge.« Hovedpersonerne Tork og Hest er ret energiske og har i løbet af de fem billedbøger fået skabt et helt forretningsimperium: en smart biograf med indstillelige sæder og sodavand, en cykelforretning (som også har cykler til harer), en grønsagshandel, et rejsebureau og et flyttefirma. De har også skrevet en bog med de tre bogstaver (A-B-E), som Tork havde lært, inden han sprang over skolemuren og gik ud på landevejen, fordi han kedede sig.

En anden vigtig ingrediens i Tork og Hestbøgerne er de mange prinsesser, som Tork skal redde og kysse undervejs.

Egentlig rummer bøgerne alt for meget tekst til billedbogsgenren, men Pia Halse har gennem alle fem historier været en trofast meddigter. Hendes tegninger er ret så vilde, strækker sig fra naivistiske fremstillinger i rene farveorgier til collager med alt fra gamle bogsider over ældre håndskrevne breve til Monty Pythonske indslag. Detaljerigdommen er stor, og man kan nemt fortabe sig i det følelses register, som så umanerligt tydeligt rækker ud fra hendes illustrationer - lige fra fortvivlelse og sorg til ekstase og forelskelse. Det er gådefuldt virkningsfuldt.

Hver bog indeholder et hovedeventyr, hvor der helst altid skal indgå mindst én prinsesse eller pige, der skal reddes fra noget af Tork, og ofte også en idé, som Tork og Hest skal realisere. Personligt holder jeg meget af den historie, hvor de bygger et hus, der samtidig er en lang blyant. Når man er i den og lægger sig på sengen, kan blyanten skrive eventyr og historier. Selvfølgelig ender det med, at en forfatter med skriveblokering får overtalt Tork og Hest til at forære sig blyanten.

Seriens seneste nummer handler om Den Onde Troldmand, som indkapsler mennesker i porcelæn og norske trolde i granit. Det eneste, der kan befri dem fra trolddommen, er et kys fra Tork. Det kan godt blive lidt anstrengende i længden for Tork med alt det kysseri, så derfor skal han og Hest helst fange Den Onde Troldmand, inden det ender helt galt. Selvfølgelig etablerer Tork og Hest et nyt firma i form af et detektivbureau.

Det viser sig også, at Hest er ret god til at finde folk. Desværre bliver Hest indkapslet i porcelæn undervejs i jagten, og et kys fra Tork hjælper ikke! Tork er nu ikke sådan at slå ud, så selvfølgelig finder han troldmanden, men måden, problematikken løses på, er ret så opsigtsvækkende.

Slutningen er helt i tråd med hele konceptet og tanken om Tork og Hest, der er lige så gode, som somrene er varme i Syden, og lige så impulsive, som de skal være for at bibeholde den aura af uovervindelighed, barndom og uskyld, som gør dem vilde og levende.

Tork og Hest er en stor gave, der vækker glæde, fantasi og kærlighed.

2017-09-22

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret