En verden i glaskisten
Oversat af Kim Langer. Høst & Søn. 324 sider. 199,95 kr.
Anmelder: Arguimbau, Damián
Virtuelt. Michael skal afsløre en ondsindet hacker i James Dashners nye fremtidstrilogi, der dog ikke er helt troværdig.
James Dashner er forfatteren bag den populære Maze Runner-trilogi. Sjælens øje er det første bind i en ny trilogi kaldet Dødsdoktrinen, der foregår i en ikke så fjern fremtid. Her tilbringer de unge deres fritid i VirtNettet. De lægger sig ned i glaskister og forbinder ledninger til kroppen, så de blandt andet kan opleve krigsog skydespil, som om det var 100 procent virkeligt. Jo dyrere et system de køber, jo mere ægte føles det.
Sjælens øje har hackeren Michael som hovedperson. Han elsker at spille Lifeblood og tænker kun på at få point nok til at kunne komme højere op i niveau. Men i spillet møder Michael en pige, der er ved at begå selvmord inde i det virtuelle univers. Hun er helt panisk, og det går op for Michael, at hvis hun begår selvmord i spillet, vil hun også dø i den virkelige verden.
Pigen fortæller, at hackeren Kayne har fundet en metode til at overtage andres virtuelle personligheder, så de ikke kan slippe ud af VirtNettet igen. De bliver hans marionetter, og det vil pigen ikke finde sig i. Det lykkedes ikke Michael at redde pigen, og da han chokeret vender tilbage til virkeligheden, bliver han kontaktet af VirtNet Security. De vil have ham og hans to bedste hackervenner til at finde Kayne.
James Dashner udnytter, at handlingen i Sjælens øje foregår i en virtuel verden, til at skabe temmelig syrede og skræmmende baner, som Michael og hans to venner, Sarah og Bryson, skal igennem. For at gennemføre missionen skal de først og fremmest kunne hacke sig ind i spillets kildekode og justere tingene, så de kan finde en rimelig udvej. På den måde bliver bogen lige så action-fyldt som Maze Runner-trilogien, selv om vennerne jo i princippet »bare« ligger i deres glaskister derhjemme.
Helt vellykket er Sjælens øje dog ikke.
Personerne bliver aldrig ægte nok til, at man som læser engagerer sig i dem, og Dashners hackerkundskaber er ikke overbevisende.
Den måde, de tre unge manipulerer med kildekoden på, virker ikke særlig troværdig, hvis man har bare det allermindste kendskab til programmering. Desuden er der temmelig mange bøger og film, som beskriver lignende situationer, og her er Dashners bare ikke god nok.
Hvis du er god til engelsk, er Tad Williams´ monsterserie Otherland helt forrygende.
Den har et lignende plot, men vækker langt mere engagement. Sjælens øje blegner til sammenligning, selv om den ganske vist er skrevet til yngre læsere end Otherland. Men kvaliteten skal være i orden alligevel!
2017-09-29
© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven,
idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret