Afslutningen på Malene Sølvstens trilogi om Ragnarok er spændende - og lidt hektisk.

´Ravnenes hvisken´ er tredje bind i Malene Sølvstens bestseller om den iltre, 17-årige Anne, som skal redde verden fra Ragnarok. Trilogien er en god blanding mellem krimi og fantasy. Historien foregår både i vores kendte verden og i andre verdener som Valhal, Udgård og et skjult rige kaldet Hrafnheim. Som man næsten kan ane, er det den norrøne mytologi, der i høj grad danner rammerne for fortællingen.

Hele trilogien begynder som en krimi, idet en seriemorder, der ynder at dræbe rødhårede kvinder, er på spil et sted i Nordjylland, tæt ved den by, hvor Anne bor. Det viser sig hurtigt, at der er overnaturlige kræfter på spil, og at det er Anne, der er det egentlige mål for morderen.

Anne opdager til sin egen overraskelse, at hun er omgivet af folk, der er noget helt andet end almindelige: Veninden Luna er heks, Lunas kæreste Mathias er halvgud, gymnasiets pedelmedhjælper Varnar er en kriger fra Hrafnheim, og den kæmpehund, som altid følger Anne i første bind, er prins Etunaz af Ulvefolket og stammer fra den samme verden som pedelmedhjælperen.

I den verden har en ond regent, Ragnara, bortført Annes hidtil ukendte tvillingesøster og har lagt en avanceret plan, der involverer gudeblod og menneskeofringer.

Det fører lidt for vidt at løfte sløret for hele handlingen, for der er er tale om en uhyrlig kompliceret historie. I tredje bind er vi nået til historiens klimaks, hvor Fimbulvinteren er i gang. Fimbulvinteren skal ifølge Vølvens spådom vare tre hele år, hvorefter Ragnarok vil ske.

´Ravnenes hvisken´ er velskrevet, og man kan virkelig mærke, at hele universet og personerne efterhånden er blevet så ægte for forfatteren, at hun uden problemer kan formidle det hele, som om det var virkelige mennesker og steder, vi havde med at gøre.

Det indtryk understøttes af, at de fleste personer i bogen udvikler sig gennem fortællingen, hvilket gør dem troværdige, på trods af at nogle af dem er halvguder, helguder, spøgelser eller jætter.

Bogen tilhører den genre, som man kalder Young Adultlitteratur, idet det både unge og voksne, der læser dem. Og det med god grund, for i trilogien møder vi den ungdommelige naivitet parret med ungdommens vrede og ukuelige energi, såvel som voksenlitteraturens mere komplekse plot og en seksualitet i fuldt flor.

Naiviteten og vreden danner en urkraft, som vel brugt har potentialet til at forandre verden, mens de mere komplekse elementer tvinger eftertænksomheden frem hos hovedperson og læser.

Hvor første bind i trilogien først og fremmest skulle etablere hovedpersonerne og de verdener, som historien udspillede sig i, sendte andet bind Anne på en lang og farefuld rejse i Hrafnheim, hvor hun skal bekæmpe Ragnara og hendes forsøg på at vælte guderne.

Samtidig indleder hun et kærlighedsforhold med den mystiske Rorik, hvilket ikke er helt ukompliceret, da hun også er forelsket i krigeren Varnar.

Tredje bind har et nærmest hektisk tempo for at nå at binde en ende på de mange tråde, som Sølvsten har spundet undervejs. Det kræver sin læser at følge med, og det bliver ikke meget bedre af, at Annes drømme opleves som virkelige, og at hun skiftevis befinder sig i den ene, snart den anden verden. Herudover dukker et sandt opbud af tidligere afdøde op.

Anne kan se og tale med dem, og nogle af disse døde bliver vakt til live igen eller indbudt til at bo i Annes kælder, hvor hendes genopstandne far oprindeligt var begravet.

Midt i det hele finder man en filosofisk diskussion om guder, der bliver mere og mere intens, efterhånden som Ragnarok kommer tættere på: ´Mennesker og guder er ikke gearet til hverken at tilbede eller blive tilbedt. Det fører til lidelse og smålige, meningsløse kampe,´ siger Anne et sted, men bliver senere lidt klogere og fortæller den kommende overgud, at hun ´har fundet ud af, at folk har brug for at tro på noget.

Jeg selv er ingen undtagelse.

Vi har brug for at vide, at vi ser vores afdøde igen, og at man kommer et rart sted hen i døden´.

Men hvis man vil læse trilogien som en historie om troen, med asatroen som grundsubstans, tager man fejl. Selvom religion klart er afsættet for historien, så er det teologiske udsyn langtfra tungt eller konsistent nok til, at den filosofiske substans i fortællingen giver mening.

Som spændingsroman indeholder serien til gengæld nok spænding og kærlighed til at fænge selv den mest kræsne Young Adult fantasy-fan.

WW´Ravnenes hvisken´ er velskrevet, og man kan virkelig mærke, at hele universet og personerne efterhånden er blevet så ægte for forfatteren, at hun uden problemer kan formidle det hele, som om det var virkelige mennesker og steder, vi havde med at gøre. WWSom spændingsroman indeholder serien til gengæld nok spænding og kærlighed til at fænge selv den mest kræsne Young Adult fantasy-fan.

2018-10-16

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret