Tegneserieskaber Peter Madsens ”Urhistorien" er bibelgendigtning med det eksistentielle i centrum

De første 11 kapitler i Bibelen kaldes ofte for ”Urhistorien”. De fylder godt otte sider og dækker skabelsesberetningen, Adam og Eva, historien om Kain og Abel, Noahs Ark og Babelstårnet. Fortællingerne har flere årtusinder bag sig. De er gennem tiderne blevet forstået bogstaveligt, tolket symbolsk eller opfattet som det rene nonsens. De rummer masser af selvmodsigelser, der synes at indikere, at der har været flere forfattere om at skrive historierne ned. Det er i øvrigt noget besynderligt, at man ikke i redaktionsprocessen hen over årtusinderne har forsøgt at udjævne disse problemstillinger. Men det er en helt anden sag.

Peter Madsen har med sin tegneserieudgave af ”Urhistorien” kastet sig over disse første kapitler og har lavet en utrolig flot og relativ teksttro gendigtning. Han har tidligere udgivet flere bibelgendigtninger og andre bøger om kristendommen. Mest kendt er ”Menneskesønnen” om Jesu liv, men han har også udgivet en trilogi om de kristne højtider, nemlig jul, påske og pinse. ”Urhistorien” er den seneste bibelnære udgivelse, som Bibelselskabets Forlag har udgivet.

Peter Madsen har brugt tre et halvt år på at tænke og tegne, og så mange tanker er det blevet til, at man i tilknytning til ”Urhistorien” kan købe et 87 sider langt hæfte kaldet ”Noter til Urhistorien”, hvor Madsen redegør for de tanker, som han har gjort sig undervejs, og som også forklarer de valg, han undervejs har truffet i sin gendigtning. Det er interessant læsning, men henvender sig kun til de læsere, der er optaget af det teologiske perspektiv. Under alle omstændigheder gør tilstedeværelsen af noterne for ”Urhistorien”, at værket fremstår overordentlig velovervejet.

Madsens tekstnære tilgang er for eksempel tydelig ved, at han illustrerer begge Skabelsesberetninger og markerer overgangen mellem dem med en indledning: ”(...) i Bibelen er der også en anden historie om, hvordan verden og vi mennesker blev til. Og den begynder ikke i det kosmiske tomrum, men helt nede på jorden.”

Illustrationerne er nærmest små malerier, og man kan blandt andet fornøje sig med at se, hvordan Madsen også legende lader dinosaurer blive en del af skabelsen. Frugten på Kundskabens træ er heller ikke æbler, men granatæbler, hvilket passer bedre med det geografiske område, hvor Paradisets have ifølge traditionen angiveligt skal have ligget. Stilen er stram, og Madsen holder sig til det antikke i sine illustrationer.

Det er kun i forbindelse med myten om Babelstårnet, at han blander modernitet ind i de gamle tekster ved at skabe et bjerg af alle de materielle forbrugsgoder for at vise, hvordan menneskeheden undergraver naturen i sin forgæves stræben efter lykken. Tillige viser han et anonymiseret højhus fyldt med skærme, hvor alle stirrer på hver deres skærm, og derved udstiller han hver deres ensomhed. Her viser Madsen for alvor tænder, og man kunne nok have ønsket, om han havde gjort det flere steder.

Samtidig er Madsen i sin gendigtning klart på det godes side. Hvor man nemt kan tolke syndefaldet, Kain og Abel eller Syndfloden som et billede på en urimelig og hævngerrig Gud, så ser Madsen historierne som et mønster, der tilsammen danner en naturlig bevægelse mod det at være menneske. Mennesket er skabt i Guds billede, og dermed har vi en livslang ”opgave at udfolde det billede”, som han skriver hen imod slutningen af ”Urhistorien”. Det er ”det billede, vi hele livet må værne om. I os selv. Og i hinanden”. Man mærker Madsens dybe kristne tro og engagement, og dermed evner han at få gendigtningen til at fungere, uden at den bliver til blot endnu en bibelgendigtning, som man skal læse af dannelsesmæssige årsager. Han beholder i sin udgave modsætningerne og de tekstuelle problemer, så det eksistentielle kommer i centrum.

Det er en sjov udfordring at genlæse Bibelens første kapitler som tegneserie. Teksten er i bogen bevidst forkortet, selvom man skulle tro, at det var umuligt at gøre teksten meget kortere. Det er kun det allernødvendigste skelet, der er tilbage i tekstform. Resten er vist via illustrationerne, og det bevirker, at man som læser får muligheden for at dykke ned i Madsens tanker om, hvordan det hele hænger sammen.

Det er flot gjort, og især kunstnerens fokus på tilværelsens vanskelige spørgsmål gør bogen særlig interessant for unge.

2022-01-25

© Damián Arguimbau
NB: Der kan være mindre uoverensstemmelser mellem den trykte anmeldelse og online udgaven, idet onlineudgaven er uforkortet og uredigeret