Bogbranchen. Åbenhed og eksperimenteren er vejen frem.

BØGERNE er blevet mere markedsrettede.

Mange forfattere tænker i højere grad end før på læsbarhed. Historier skal fænge fra de første sider. Det er tidens ånd. Derfor er der opstået et nyt marked for noveller, skriver Berlingske frejdigt i det nye år: Publikum ønsker kortere fortællinger. De er vant til at læse websider.

Det skal gå tjept. Så har de ikke tålmodighed til at læse lange bøger. Kortere sætninger til det, man skal sige.

Det er nok ikke kun tidens ånd, men liberaliseringens skyld, tænker man. Før, engang i oldtiden, købte biblioteker bøger. Nu skal folk selv punge ud, og så skal der være smæk for skillingen. Folk skal ikke kede sig en halv time før bogen for alvor går i gang, vel? Der skal gang i den med det samme. Og det skal være hurtigt overstået, så man kan tjekke sine sms´ere.

Ja, man tror næsten på det, men det er selvfølgelig noget vrøvl. Det med de korte historier er bare endnu en trend blandt mange andre. Jeg har da sjældent set et bogmarked, der i den grad bugner af trilogier og serier.

Jussi Adler-Olsens krimiromaner er én lang fortælling, som bør læses i sammenhæng. I børne-og ungdomsbogsafdelingen kan vi i flæng nævne Harry Potter, Kenneth Bøgh Andersens serie om Fandens lærling og diverse vampyrserier. Jo - der er naturligvis masser af såvel børn som voksne, der vil læse, og gerne i længere tid ad gangen. Men aviser kan godt lide trends.

Der er mange trends i bogbranchen. Bogmarkedet er ikke helt til at blive klog på. Det er en udfordrende branche at være i. Fra og med første januar i år står vi for første gang i 150 år med et fuldt liberaliseret bogmarked.

Siden Konkurrencestyrelsen i 2000 tog kampen op mod bogbranchens aktører har forlæggere og boghandlere flittigt beskyldt hinanden for at være skyldige i branchens manglende indtjening. Det har ikke været kønt.

Samtidig hagler kritikken og problemerne over branchen: Salget af bøger i 2010 skønner man er samlet set ca. tre-fire procent mindre end i 2009. Mange forlag kører på pumperne, der bliver færre og færre fysiske boghandlere, og konkurrencen er skærpet betydeligt. Ebøgerne, som går som varmt brød i udlandet, er ikke kommet over rampen i Danmark.

På trods af katastrofestemning og mindre salg har forlagene udvidet udbuddet. I 2009 udkom 9 pct. flere titler end i 2008. Antallet af førsteudgaver er dog samtidig faldet med 10 pct. og jeg gætter på, at statistikken for 2010 vil vise samme tendens. Væksten i antallet af titler stammer fra genudgivelser og set med de briller er tilbagegangen i salget måske nok mere forståelig, men ikke mindre beklagelig.

Blandt førsteudgivelserne kan man finde bemærkelsesværdige titler, som bugner af gode råd til bogbranchen - og andre brancher, der også er trængte i disse moderne tider. En af disse titler er Gunnar Viby Mogensens fremragende bog om det danske velfærdssamfunds historie, som er en af kandidaterne til Weekendavisens litteraturpris. Gunnar Viby Mogensen beskriver, hvordan den store økonomiske vækst i samfundet skete ved, at man tillod import af ny teknologi. Ved at man tillod alskens eksperimenter i værksteder, laboratorier og universiteter, samt en fokuseret investering hos virksomheder i produktudvikling og moderne teknologi. Denne import, eksperimenteren og investeringslyst var koblet sammen med en åbenhed og lyst til at diskutere, dele og sammenligne resultater - også blandt konkurrenter. Forlagsbranchen har alle muligheder for at skabe en sådan situation i forbindelse med e-bøgerne, web-udgivelserne, print-on-demand teknikker og mange andre moderne produktionsmetoder og fornyende produkter.

Tænk blot på open source bølgen i it-branchen, der truer etablerede spillere. Eller på Wikipedia, der som gratis online encyklopædi drevet af frivillige, i praksis har udraderet markedet for trykte encyklopædier. Eller på creative common copyrighten, hvor flere og flere stiller deres værker gratis til rådighed for andre. Der er tale om et helt anderledes tankesæt, der i den grad konkurrerer med det etablerede. Det er ikke kun forlagene, der er klemte her. Fotografer, forfattere, journalister, it-leverandører og mange andre er på samme gyngende grund. Fremtiden truer. Omstilling gør ondt, og konkurrenterne på kulturscenen er ikke længere de vanlige andre, men store, globale, kapitalstærke selskaber som Apple, Google, Facebook og Amazon - og sites som YouTube, Yahoo, LinkedIn, Live. com og andre med gratis indhold eller brugerskabt information, hvis økonomi og marketingmæssige kraft er nok til at få selv de modigste til at blegne. Der er nok at bekymre sig om. Eneste sikre er, at man vinder kampen alene. Åbenhed og eksperimenteren er eneste vej frem.

Det bliver sjovt og spændende!.

2011-01-07