Udgivne historier
 |
Udgivet i 2004: Glem gængs fantasy. Her er der ingen, der i skrifter og spådomme er udlagt som den udvalgte, der skal redde byen. Her er ingen lange vandringer fra sted til sted for at skaffe sig magiske våben – måske brændevin undtaget. Først og fremmest er der et besynderligt persongalleri, et usædvanligt plot og en hel del gys. Hovedpersonen er den 13-årige Daniel, der ved en fejl er blevet tilkaldt af den fordrukne og selvbevidste kvindelige troldmandslærling, Mesokundria. I byen Fromme er hver dag er en gentagelse af den forrige. Uden for byen bor ganske få mennesker, der hverken kan komme ind i byen eller rejse væk på grund af det mærkelige slør, der omkranser dem. Bag det hele står dronning Lafipa, hvis længsler og desperation er mærkbar for dem alle. Og i hendes slots fangekælder er troldmanden Abramelin indespærret bag en glamour, som kun en troldmand kan ophæve. I disse ganske uhyggelige omgivelser, der emmer af død og forfald, må Daniel forsøge at gøre det så godt, han kan, indtil han kan finde tilbage til Amager. I byen møder Daniel blandt andet drengen Martin og pigen Maria, som sætter deres liv på spil i deres forsøg på at hjælpe ham. I romanen udspiller der sig også en sidehistorie i vores virkelighed, der omfatter Daniels far, der ligger i koma, den computerspilsglade Kasper samt hans nysgerrige søster, Josefine. Der er spænding på alle siderne i denne lidt anderledes historie for børn og unge. | Fanget i tiden - de første kapitler |
 |
"Makadeus og basketskoenglen" blev udgivet på dansk i i 1997 af forlaget Forum | Makedeus og basketskoenglen |
 |
"Kunsten at få en is" blev udgivet på dansk i i 1993 af forlaget Mallings |
|
 |
Den aktuelle og unuancerede debat om danskhed har fået mig til at huske på, hvordan jeg selv oplevede det at flytte til Danmark i 1976.
Dengang var jeg 11 år gammel og talte ikke et ord dansk. Min far er spanier, min mor englænder med et sæt forældre, der oprindeligt var indvandret til England fra henholdsvis Kiev i Ukraine og Vilnius i Lituaen. Som ung skrev jeg en digsamling om nationalitetsfølelsen, som jeg kaldte "Fordansket". Digtsamlingen er skrevet i årene 1982-1984, da jeg var 17-19 år gammel. Det er ikke alle digtene, jeg er lige glad for i dag, men at tage nogen ud og skrive dem om ville samtidigt fjerne noget af den autenticitet, der ligger i digtsamlingen. Årsagen til at udgive dem nu, så mange år efter at de blev skrevet, er at den aktuelle debat om integration smerter mig – også efter, at jeg har fået dansk pas. Måske kan digtene være med til fremme forståelsen for den indre konflikt mellem det danske og det udenlandske, som jeg er sikker på, at unge tilflyttere kæmper med, uanset om de er af vestlig eller ikke-vestlig herkomst. Digtsamlingen kan læses som PDF på følgende link: |
Fordansket - digte om identitetsforvirring |
Nedenfor lidt forskellige opgaver fra hhv. datanom og litteraturvidenskab
 |
Datanom hovedopgave 1998: En undersøgelse af, hvilken forskel der er i praksis mellem den relationelle og den objektorienterede databasemodel, især ved at afklare om der allerede i databaseanalytikerens designfase i realiteten optræder en markant divergens mellem disse to opfattelsesmodeller og om dette vil have stor betydning for den måde, en databasedesigner vil strukturere sine data på. | Læs den her: 199806_datanom_hovedopgave.PDF |
 |
Kognitiv lingvistik, 2006: Der ønskes en afklaring af, hvordan den kognitive, lingvistiske fiktionsanalyse kan anvendes i praksis til genre- og værkanalyse. Med vægten lagt på bevidsthedsrepræsentation som et delvist grammatikaliseret konceptuelt system vil jeg derfor anvende analysemetoden ved at belyse science fiction genren med fokus på et nyere værk, Kazuo Ishiguros ”Never Let me Go” fra 2004. |
Læs den her: 2006-06_Kognitiv_lingvistik.pdf |
 |
Goethes Faust og teodicé 2007: Johann Wolfgang Goethes (1749-1832) værk, Faust, er et stort og komplekst værk på 12.000 vers i to dele, som han skrev på gennem de sidste 60 år af sit liv. Første del af tragedien om Faust udkom i 1808, mens anden del efter Goethes ønske først udkom posthumt i 1832. Her analyseres teodicé-problemet i Goethes Faust. |
Læs den her: 200701_Faust.pdf |
 |
H.C. Andersen og Rosseau 2009: Jens Andersen skriver i sin autoritative biografi om H.C. Andersen, at der hersker et betydeligt filosofisk fællesskab mellem Rousseau og Andersen. Hans første kortfattede selvbiografi, "Mit eget Eventyr uden Digtning", blev af flere sammenlignet med Rousseaus Bekendelser. Jens Andersen ser H.C. Andersens eventyr som en lærebog i, hvordan man iagttager børn og ser også samtidens optagethed af Rousseau som værende en stor forklaring på, at det overhovedet lykkedes H.C. Andersen at klare sig i København. Endvidere skriver Jens Andersen at H.C. Andersens biologiske far samt hans væsentligste mæcen i København, Jonas Collin, ligeledes var særlig optagede af Rousseau. Dette åndelige fællesskab er så meget mere overraskende set ud fra den vinkel, at Rousseau i "Émile, ou De l’éducation" advarede mod at børn læste fabler og eventyr. Selv nævner H.C. Andersen ikke Rousseau andet end et par gange i sine dagbøger og breve. Nærværende opgave søger at afklare om og hvordan dette åndelige fællesskab i så fald kan iagttages, samt at beskrive forskelle og ligheder mellem Rousseaus og Andersens syn på børn og fiktion. |
Læs den her: 200906_Rousseau_Andersen.pdf |
 |
Kandidatafhandling: Don Quijote og identitet, 2010: Første del af Don Quijote blev en enorm succes allerede ved udgivelsen. Da anden
del udkom ti år senere, var don Quijote og Sancho Panza kendte figurer. Men
hovedpersonerne virker anderledes. Don Quijote har mistet noget af sin fanden i
voldskhed, og er hyppigt et offer for andres ikke altid velmente påfund, og
Sancho er blevet mere kvik. Cervantes insisterer i anden dels prolog på, at der er tale om de samme personer: De er skåret over samme læst som i første del. Dette understreges blandt andet, fordi en forfatter kaldet Avellaneda kort inden udgivelsen af anden del, har udgivet en falsk fortsættelse af romanen. Men hvis der er tale om en sammenhængende roman – hvad er det så, der forårsager forandringen hos don Quijote mellem første og anden del? Jeg har valgt at finde et svar på dette centrale problem i værket ved at dele problemstillingen op i tre grundlæggende spørgsmål a) Hvordan ændres don Quijotes opfattelse af sig selv som person mellem 1. og 2. del? b) Hvordan påvirker det hans opfattelse af den virkelighed, der omgiver ham? c) Og hvilken rolle spiller romanens fortæller i formidlingen af disse forandringer? |
Læs den her: Don_Quijote.pdf |